Tænder du på at gøre verden mere brandsikker?
Har du gnisten til at styrke dine kompetencer, og drømmer du om et job inden for et brandvarmt fagområde? CFPA Brandteknisk Diplomuddannelse får dine kompetencer til at slå gnister.
Med BR18 er det blevet mere komplekst end nogensinde at leve op til kravene om brandsikkerhed. Og de mange nye bæredygtige byggematerialer, der kommer på markedet, byder på helt nye udfordringer. Så personer, der kan rådgive om brandsikkerhed er i høj kurs.
CFPA Brandteknisk Diplomuddannelse er en teoretisk uddannelse, som giver dig en bred viden inden for alle de vigtigste områder. Du lærer blandt andet om risikovurdering, bygningsreglementet, eksplosionsfarlige materialer, brandstrategi, beredskabsplanlægning, forsikring og meget mere.