Er du en ildsjæl, når det handler om tryghed?
Er du fyr og flamme for at komme til at rådgive omkring brandsikkerhed i nybyggeri og andre sammenhænge? Så er Brandrådgiver-uddannelsen noget for dig.
Med BR18 er det blevet mere komplekst end nogensinde at leve op til kravene om brandsikkerhed. Og de mange nye bæredygtige byggematerialer, der kommer på markedet, byder på helt nye udfordringer. Så personer, der kan rådgive om brandsikkerhed er i høj kurs.
Med vores brandrådgiver-uddannelse får du omfattende viden inden for brandsikkerhed og bliver i stand til at rådgive dine kolleger og samarbejdspartnere. Både når det gælder nybyggeri og drift af eksisterende bygninger.