Arbejde på eller nær spænding - ajourf. & 1.hjælp (48567)
Deltageren har kendskab til regler og retningslinjer i Bekendtgørelsen om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer, bek. 1082 (Installationsbekendtgørelsen) samt til European Standard, Drift af elektriske installationer og elektriske anlæg (DS/EN 50110-1) vedrørende arbejde på elektriske installationer og anlæg.
Deltageren kan anvende denne viden til at arbejde sikkert på elektriske installationer og anlæg (lavspænding og ekstra lav spænding (ELV)) samt vurdere risiko for stød og forbrænding, herunder også kortslutningsniveau.
Deltageren kan vælge værnemidler, måleinstrumenter og værktøjer, der er egnede til at udføre arbejde på spændingsførende elektriske installationer og anlæg (lavspænding og ELV).
Deltageren kan udføre livreddende førstehjælp samt førstehjælp ved forbrændinger i relation til DS/EN 50110-1 samt har kendskab til brandbekæmpelse i elektriske installationer i relation til DS/EN 50110-1.
Målgruppe
Kurset retter sig mod personer med en elektrikeruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for at arbejde med installationer under spænding. Gennemgangen af teorien er ajourførende, så det forudsættes, at man har gennemført "Arbejde på eller nær spænding - introduktion" eller har tilsvarende kompetencer.
Kurset afsluttes med en skriftlig prøve, som skal bestås for at modtage AMU-kursusbeviset.
Varighed
Forudsætning
Jernholmen 12
2650 Hvidovre