Ripple Residence
Visualisering af udsnit af Ripple Residence. Foto: Henning Larsen.
Byggeriets vision og forudsætninger
”Visionen for Ripple Residence har været at vise, hvor langt vi kan komme ned på vores CO2-aftryk. Det har været den primære vision. Samtidig har det været vigtigt for os at skabe nogle rammer for beboerne, med mere grønt og større biodiversitet, end det man ellers har haft i Nordhavn. Så vi har også prøvet at få så meget natur som muligt ind i de små gårdrum”.
Nicole van der Star er tidligere Investment Developer i Nrep/Urban Partners og har været bygherre på Ripple Residence - et klima-ambitiøst fyrtårnsboligprojekt, der er placeret i Nordhavn i København.
Lars Henriksen er Investment Development Manager i Nrep/Urban Partners og har sammen med Nicole ligeledes været bygherre på Ripple Residence.
Carsten Strüwing Hansen er certificeret brandrådgiver til tredjepartskontrol og brandklasse 2, 3 og 4 og har været 9 år ved Søren Jensen. Carsten har en baggrund som tømrer, bygningskonstruktør og mangeårig ansat i beredskabet. Carsten er certificeret brandrådgiver på Ripple Residence.
Ripple Residence forsøger at danne grundlag for en ny best-practice både med hensyn til lav-CO2-byggeri, design (maksimal brug af biogene materialer), udførelse (lavemissions-byggepladsdrift og minimalt affald), drift (afbalancerer kapacitet med forbrug) samt nedtagning (let adskillelse og genbrug). Samtidig har det været et vigtigt mål at skabe nogle gode rammer for beboerne, både indenfor og i de fælles gårdrum.
NREP har tidligere stået bag opførslen af UN17 Village. Her er bygningen fuldsprinklet som bl.a. skabte mulighed for at eksponere træsøjler. På Ripple Residence besluttede NREP tidligt at undgå sprinkling og derfor var opgaven at finde konstruktive og passive løsninger - hvilket lykkedes.
Desuden skulle byggeriet visuelt afspejle et træbyggeri, og det har derfor været vigtigt at få synlige overflader af træ både inde og ude. Dette var et ønske fra NREPs side og ikke et lokalplanskrav.
Vælg et emne herunder og læs mere om de forskellige områder.
Ripple Residence indeholder i alt 115 ejerboliger og en række erhverv og et fælleslokale i stueetagen fordelt ud på i alt 13.000 m2. Den ene halvdel af Ripple Residence former en gård, hvor et enkelt gårdhus står i 3 etager. Den anden del af Ripple Residence på den anden side af Harwich Gade former en hestesko. Hovedbygningerne varierer mellem 4-6 etager.
Bygningerne er pælefunderet og der er gjort mange overvejelser for at gøre dette på den mest CO2e-optimale måde som muligt. Bag facaderne er der truffet bevidste valg for at minimere miljøpåvirkningen og reducere energiforbruget. De bærende konstruktioner, trappekerne og elevatorskakte er lavet i CLT. Ripple Residence opføres med egne solceller, jordvarme, komfortkøl, og biogene og genbrugte byggematerialer, så mange steder det har kunnet lade sig gøre. For at kunne få flere indvendige overflader med eksponeret CLT blev det nødvendigt at anvende mineralsk isolering fremfor biogen isolering. Der er ingen sprinkling i Ripple Residence, men der er implementeret varsling og ABA i hele bygningen. Desuden er der sikret gode adgangsforhold for beredskabets stigevogne.
En stor del af brandsikkerheden er bundet op på indvendig sektionering. Både mellem boligenheder og ud til flugtveje. Dette hænger til dels også sammen med de synlige overflader af CLT. Mange steder hvor de præ-accepterede løsninger foreskriver 60 minutters brandmodstandsevne er der truffet en beslutning om 120-minutters brandmodstandsevne.
Facadedesignet for Ripple Residence er designet af Henning Larsen og adskiller sig radikalt fra de andre facadedesigns, som er blevet brandtestet i BioFacades:UpHigh. Facaden fremstår som opdelt i mindre felter, hvor vandrette bånd i metal bryder felterne af træbeklædning på facaden. Med undtagelse af de vandrette bånd som er udført i stål, består den øvrige metalbeklædning af genbrugsaluminium. Den arkitektoniske tanke er, at flammeafbøjerne fremstår som en integreret del af bygningens udtryk.
Byggeriet er i oktober 2025 under opførsel, og de første boliger forventes klar til ibrugtagning august 2026.

”Det er jo en sokkelgrund, så der er jo selvfølgelig begrænsninger for, hvor langt den her flammeafbøjer kan gå ud - uden at gå ud over sokkel. Vi var så overbeviste om, at det facadedesign vi var kommet med, var godt nok, at det slet ikke var en overvejelse, at flammeafbøjeren skulle være dybere. Vi var vist alle sammen overrasket over udfaldet af de to facadetests. Havde vi haft mere tid og ubegrænsede ressourcer, så havde vi godt kunnet finde en løsning, hvor vi havde brugt mere træ på facaden.”

NREP stod bag Test 2 i BioFacades:UpHigh. Her pegede den certificerede brandrådgiver på at teste worst-case på den aktuelle bygning, hvilket vurderes til at være et sted hvor to etager over et vindue i terrænniveau indeholdt 100 % træbeklædning inde i felterne mellem de lodrette og vandrette metalbånd. Desværre bredte branden sig to etager op over initialbranden i løbet af kun 4 minutter. Det lod til, at designet af flammeafbøjeren aktivt bidragede til at branden spredte sig hurtigere.
Flammeafbøjeren kunne ikke gøres dybere, da der var tale om en sokkelgrund, hvor flammeafbøjeren allerede gik til soklen. Derfor faldt valget på at ændre de lodrette flammeafbøjere til at få et udtryk mere som hylder, dog uden en drypnæse eller yderlig hældning på flammeafbøjeren. Desuden besluttedes det at bruge ubrandbare materialer på de felter af facaden som før var 100 % træ. Worst-case blev derfor også redefineret til at afspejle de mindste vinduer på byggeriet, men omkranset af træ.
Det reviderede design blev testet i TEST 5, og selvom resultatet var radikalt bedre (24 minutter inden brandspredning 2 etager over initialbranden), var der dog ikke tale om 60 minutter uden brandspredning.
(Billede af facaden inden test)
Dermed var de to facadetest som NREP rådede over brugt. Valget faldt derfor på at holde sig inden for 20 % reglen på størstedelen af byggeriet, med undtagelse af den øverste etage, samt taglejligheder, hvor facaden er tilbagetrukket. I alle indadgående hjørner i gården er den ene facade lavet i ubrandbare regnskærmsmaterialer jf. vinkelsmitteregler fra BR18.
De lodrette flammeafbøjere viste under testen, at de var effektive i at forhindre horisontal brandspredning, og har derfor alligevel kunne anvendes i brandstrategien for bygningen.
” Det kunne have været interessant, hvis man havde kunne have ladet testen køre de fulde 60 minutter. (…) så kunne man måske have accepteret brandspredning mere end én etage opad, fordi vi så omvendt havde en stor sikkerhed for, at der ikke var nogen brandspredning til lejlighederne ved siden af. (…) så kunne man nok have lykkes med mere træ, og designet nogle løsninger, hvor de lodrette felter af træ i facaden blev brudt af ubrandbare felter, fx ved hver 2. etage”
– Carsten Strüwing Hansen.
Bygherrens perspektiv: LCA, økonomi, udførsel og drift og forsikring
Nicole har før Ripple Residence været bygherre på UN17 Village på Amager, hvor der også blev anvendt ikke-brandimprægnerede træfacader med konstruktiv beskyttelse i form af flammeafbøjere, men hvor der også er indført aktiv brandbeskyttelse i form af sprinkling i hele bygningen. Facaden på bygningen ”Kronen” har stået færdig og er blevet udsat for vind og vejr fra Øresund siden efteråret 2024. Nicole har derfor erfaring med disse facader, som få andre bygherrer.
”Allerede før vi havde en byggegrund, gennemførte vi en grundig skrivebordsanalyse af, hvordan et hus bør sammensættes optimalt. Med udgangspunkt i EPD’er, godkendte løsninger, tidligere erfaringer, bygbarhed og økonomi udarbejdede vi et katalog over mulige løsninger til alle væsentlige bygningsdele. Det gav os et solidt beslutningsgrundlag, før vi fastlagde retningen for vores skitseprojekt."
Den endelige LCA formodes at lande på ca. 5 kg CO2e/m2/år for Ripple Residence, hvilket på den positive side især skyldes at alle konstruktioner og trappekerner er i CLT. Omvendt har jordbundsforhold og eksisterende metro og rørledninger under bygningen været afgørende for mulighederne ifm. fundering og har haft en negativ påvirkning af bygningens LCA.
Hvis man ser isoleret på facaderne, så bærer disse ikke en synderlig del af den samlede CO2e-belastning. På den positive side trækker træbeklædningen, genbrugsaluminium og en vindgips fremfor en cementbaseret vindspærre op, mens stålet til flammeafbøjeren trækker ned.
"Den løsning, vi er nået frem til – en kombination af træ og genbrugsaluminium samt stål til flammeafbøjerne – er efter min vurdering særdeles omkostningseffektiv. Ved at holde os inden for 20 %-reglen for størstedelen af facaden og trække på dokumentationen fra de to facadetest, som vores rådgiver har kunnet indarbejde i brandstrategien, har vi desuden kunnet udelade hulrumsventiler i det ventilerede hulrum. Det var et udtalt ønske fra vores side, da erfaringerne fra UN17 viste, at netop denne komponent udgjorde en betydelig del af de samlede facadeomkostninger."
Rent prismæssigt har NREP med den valgte facadeløsning kunne holde sig ca. 10 % under prisen for en ren skifferfacade, før driftsomkostninger regnes ind. Havde facaderne i de to brandtest forhindret brandspredning havde man kunne anvende mere træbeklædning i stedet for genbrugsaluminium, hvilket ville have medført yderligere besparelser.
Pga. driften af træbeklædning forventes den valgte løsning at være prisneutral med en skifferfacade.
Nicole fremhæver, at træet som beklædning har en økonomisk værdi ift. salgspotentialet af lejligheder. Når en primær salgstanke for Ripple Residence, har været at få bragt naturen ind i rummene mellem bygningerne på begrænset plads, så har træbeklædning en stor betydning for at skabe en følelse af mere varme og liv i de udendørs rum.
På UN17 endte facadeløsningen med at være dyrere end en skifferfacade. Det skyldtes til dels, at det var første gang at en dansk bygherre lavede en træfacade med flammeafbøjere og der derfor gik en masse timer hos rådgivere med research, tegningsmateriale og desuden blev foretaget facadetest. Desuden havde de indgående materialer en større rolle at spille – både det specialbukkede stål til flammeafbøjerne, men også hulrumsventiler trak prisen op.
”Vi har prøvet tidligt at tænke over, hvordan eliminerer vi potentielle risici i udførslen. Der er ét af svarene, at vi har prøvet at lave så meget præfabrikeret som muligt. Vi overvejede om vi kunne sætte facaden på allerede på fabrikken. Det besluttede vi os for var for risikabelt at gøre. Men ellers så har vores tilgang været at gøre det så ukompliceret som muligt. Altså at gøre tingene, som vi plejer på vores andre lignende projekter.”
”Af fugthensyn opføres hele Rippe Residence under totaloverdækning i form af et stort telt, inklusivt traverskraner leveret af SiteCover. Tidligt i projekteringen blev det tydeligt, at fugtstrategien, herunder særligt risikoen for udsatte trækonstruktioner i en regnfyldt dansk kontekst, fyldte en hel del for både os og entreprenøren, hvorfor ideen om totaloverdækning kom på banen tidligt. Det skabte en ro og tillid hele vejen rundt at det blev besluttet tidligt, og I selve udførelsesperioden har det bidraget til en driftssikker byggeplads med godt arbejdsmiljø, og ikke mindst nogle tørre konstruktioner. Det er ikke et must at totaloverdække, når man bygger med træ, men lige i dette tilfælde har det givet stor værdi for alle parter, og været den helt rigtige beslutning.”
- Lars Henriksen
"Det er væsentligt at forholde sig til, hvordan træbeklædningen skal vedligeholdes. På UN17 valgte vi, at træet skulle patinere naturligt. Allerede efter det første år ses de forventelige ændringer i overfladen, og vi har ikke oplevet utilfredshed blandt lejerne. Det skyldes, at vi tidligt og tydeligt har kommunikeret, at træ som naturmateriale udvikler sig over tid – og at patineringen i sig selv kan være et æstetisk kvalitetsudtryk. Driftsmæssigt betyder det, at der i de første år reelt ikke er nogen ekstra vedligeholdelsesindsats."
Nicole fremhæver, at med Ripple Residence er det ligesom på UN17 meningen, at træbeklædningen skal patinere. Her er det vigtigt at man som bygherre, arkitekt og andre rådgivere adskiller den æstetiske levetid fra den tekniske levetid af træbeklædningen.
Ifølge Nicole vil træfacaden patinere inden for en kortere periode, men træets tekniske levetid vil være på mellem 30-60 år, hvis man har valgt rigtigt. Ud fra de erfaringer NREP har fra deres bygninger i Skandinavien med træbeklædning, kan der forventes lange tidsintervaller mellem driftskontroller. Omkostninger ifm. driftskontrol vil først indtræffe efter mange år.
Det er dog vigtigt, at facaden er tilgængelig med lift. Derfor bør man ifølge Nicole undgå træbeklædning i over 5 eller 6 etager.
”Helt overordnet er det grundlæggende sværere at få sikret et træhus end et helt klassisk hus. På UN17 var forsikringen nødt til at kigge ret indgående på brandstrategien og var mere bekymrede, end hvis det var et mere klassisk hus. Der spillede træfacaden også ind. Men på Ripple Residence, hvor vi har en erfaren brandrådgiver, en robust brandstrategi, brandtest og hvor vi holder os i vid udstrækning til 20%-reglen på facaden, så har det ikke været brand, der har fyldt. Fugtstrategien har i langt højere grad haft indflydelse på forsikringspræmien. Her har det været en stor fordel at byggeriet opføres under telt.”
De brandtekniske hensyn er håndteret gennem brandstrategien, designet af bygningen og gennem dokumentation fra brandtest. Der er det ifølge Nicole afgørende at have den rigtige og erfarne brandrådgiver med om bord.
Bygherrens og brandrådgiverens bedste råd til deres fagfæller.

Nicole og Lars fremhæver at de vigtigste ting man som bygherre bør gøre er:
Carstens bedste råd til fagfæller blandt brandrådgivere er.
Hvor giver facader med ikke-brandimprægneret træ og flammeafbøjere mening?
"Det første spørgsmål bør være, hvilke byrum man ønsker at skabe. Konteksten er afgørende: Hvor bygger man, og hvilke typer ejendomme indgår projektet i? Efter min opfattelse står bygningerne med aluminium- og betonfacader omkring træbyggeriet på UN17 stærkt netop i kraft af samspillet med træet. De fem bygninger danner tilsammen en arkitektonisk helhed. Der findes derfor ikke ét rigtigt svar, men snarere en vurdering af, hvor træbeklædning kan tilføre kvalitet – om det er ved at skabe varme og liv i mellemrummene mellem bygningerne eller ved at etablere en bevidst kontrast til eksisterende bebyggelse.
Herudover vurderer jeg, at træfacader giver bedst mening på bygninger i tre til fire etager. Det beror på en samlet afvejning af LCA-forhold, økonomi, udførelse, drift og de gældende krav i bygningsreglementet. Efter min erfaring indebærer højere bygninger for mange kompromiser i forhold til den reelle effekt, facadevalget har på den samlede LCA."
”En stor fordel ved at undgå brandimprægneret og/eller overfladebehandlet træ er, at man undgår at skulle vedligeholde behandlingen. Overfladebehandlet træ skal i værste tilfælde vedligeholdes hvert år, og brandimprægneret træ har kun garanti på i bedste tilfælde 10 år. Her vil man i værste tilfælde skulle udskifte al facadebeklædning hvert 10. år, og det gør rigtig ondt på driftsbudgettet og dermed værdien af ejendommen, selv hvis det kan tilgås med lift. Varmebehandlet træ som ikke er brandimprægneret, har en meget længere levetid, og fordi den brandmæssige funktion ligger i passive konstruktive løsninger i facaden, skal man ikke være bekymret for brandstrategien.”
”Ud fra et brandteknisk perspektiv kan det jo nok fungere på de fleste typer af bygninger, så længe der bliver truffet nogle informerede beslutninger, og man hele tiden sørger for at man ikke pludselig introducerer elementer, der rykker ved randbetingelserne (red. at et valg et sted i bygningen ikke rykker for de brandtekniske forudsætninger et andet sted). Men det er nok endnu bedre egnet til bygninger med dagophold, fx kontorer, lager og erhverv, dagsinstitutioner og skoler, end det er til boligbyggeri. Det er klart, at hvis det er bygninger i anvendelseskategori 6 (red. fx hospitaler, behandlingsafsnit, plejehjem, og fængsler), så skal man have en yderligere skærpet opmærksomhed på randbetingelserne og kvaliteten af eftervisningen, og det samme vil være gældende for byggeri over 5-6 etager, hvor jeg kan tvivle på, om det er muligt at føre god nok kontrol i både den udførende fase og driftsfasen”.

Bygherrer, producenter og brandrådgivere får nu gratis adgang til et omfattende materiale, som bygger...
Der er i stigende grad behov for at tænke genbrugsmaterialer og træ ind i nybyg.
Hvordan kan man tilvejebringe tilfredsstillende dokumentation for brandsikkerheden, når man vil...