Fælledby

”Som jeg er blevet oplyst af vores rådgivere, så rykker facadeløsningen med træbeklædning og flammeafbøjere i stål ikke rigtigt på vores LCA i forhold til en skærmteglsløsning. Desværre. Vi følger lavemisionsklassen på 6,1 kg CO2e/m2/pr. år. Så vi kommer til at tænke endnu mere over, hvordan vi arbejder med de lette facader fremadrettet, fordi den her flammeafbøjer simpelthen sætter så stort et aftryk på vores LCA. Og de erfaringer havde vi ikke i branchen inden vi startede BioFacades:UpHigh. Vi kommer til at tænke meget mere i hybrid-løsninger.”

• Anders Aabye Mulvad.

Anders Mulvad fremhæver at Fælledbys byggerier designes efter mulighed for drift og vedligehold, med det formål at undgå udskiftning af materialer. Valget af træbeklædningen var baseret på rådgivning, som kunne sandsynliggøre en levetid på minimum 50 år. Pga. LCA beregningsmetodikken, hvor træ kun beregnes med en levetid på 50 år inden den indlejrede CO2e udledes, giver det ikke point i LCA-beregning, at man faktisk har lavet en vedligeholdelsesstrategi for at forlænge levetiden af træbeklædningen ud over de 50 år. Fælledby har bl.a. undersøgt muligheden for på senere tidspunkt at male træet, for at forlænge levetiden.

En yderligere grund til at træfacaden med flammeafbøjere i stål ikke giver et bedre grundlag, når den sammenlignes med fx en skærmteglsløsning er, at der i miljøvaredeklarationer gives mulighed for at klimakompensere mere CO2e-tunge produkter. Det medfører at fornybare produkter mister en medfødt fordel.

”Det system vi kommer frem til, kommer til at være nogenlunde konkurrencedygtigt på prisen, for ellers var vi ikke gået ind i det. Men jeg mener også, at lette facader er noget, som vi vil komme til at se mere af i fremtiden, fordi det er en rigtig god måde at begrænse vores klimaaftryk på og samtidig skabe nogle gode rum både ude og inde. Nu har vi jo gjort noget med BioFacades og vores byggeri, som er nyt – og det vil altid medføre en meromkostning. Men når vi i fremtiden forhåbentligt kommer til nogle præaccepterede løsninger for de her facader, så tror jeg faktisk godt, det vil være konkurrencedygtigt. Lige nu er de ikke billigere, men det kan de blive på sigt.”

• Anders Aabye Mulvad.

Anders fremhæver at de løbende evaluerer på deres byggerier i Fælledby og opsamler erfaring. En gængs erfaring er, at den første gang, der skal bygges på en ny måde, så kræver det mere omhu. Det betyder et større timeforbrug for både bygherre, rådgiver, entreprenør og de håndværkere, der skal udføre det. Men når det så er gjort én gang, så bliver det også meget hurtigere allerede næste gang samtidig med at kvaliteten af det udførte arbejde er højt.

De yderligere timeomkostninger kan altså stort set undgås, hvis man bruger de samme rådgivere, entreprenører og håndværkere fra projekt til projekt. Men omkostning til især flammeafbøjeren trækker desværre prisen op.

”Du er nødt til at sikre dig, at de håndværkere, der går og laver det, sørger for at få lukket rigtigt af i de mange lag, der kommer hele vejen rundt. Det er både ift. brand og fugt. Det er noget, som stiller nogle krav, fordi når du har nogle folk, som gerne vil være effektive og sørge for, at de har en god produktion, og så går det nogle gange meget stærkt. Det er vigtigt at få kommunikeret, at det faktisk kan have store konsekvenser, hvis det ikke er udført rigtigt.”

• Anders Aabye Mulvad.

Anders fremhævede at den sværeste opgave i hans optik er, hvordan Fælledbys rådgivere mest effektivt og præcist får kommunikeret, hvorfor det er vigtigt at udføre arbejdet præcist efter tegningsmaterialet til entreprenører og videre til dem, der skal udføre det. Fordi der er en yderligere opmærksomhed og kontroller i udførslen, mener Anders, at det vil se sig afspejlet i en kvalitet, som man ikke nødvendigvis vil finde i konventionelt tungt byggeri, hvor risikoen ved at begå fejl i udførslen typisk vil være mindre.

Endvidere forventes byggeriet udført som præfabrikeret modulbyggeri. Det begrænser fleksibiliteten i udførslen på plads, men giver på den anden side mulighed for at have en meget kontrolleret produktion hos modulproducenten. Ift. facaden er det en fordel med præfabrikerede moduler, fordi sandsynligheden for at alt er produceret præcist efter tegningsmaterialet er større.

”Vi sagde meget tidligt, at hvis vi skal arbejde med det her, så skal det være enten tilgængeligt, eller også så skal det være udformet på en sådan måde, at driften ikke går ind og påfører mig unødvendigt store økonomiske poster. Og det synes jeg, man kan se i designet, der er lavet, og i de valg, vi har taget i forhold til valget af træbeklædning.”

• Anders Aabye Mulvad.

For Anders har vilkår for driften været en et centralt designparameter i udformningen og placering af træbeklædningen på Fælledbys bygninger. Her har valget af thermowood været et afgørende designvalg, pga. levetiden for træet, men også tilgængeligheden i driften, hvor træbeklædning ikke placeres i over 4 etagers højde, så det kan tilgås fra lift.

BioFacades:UpHigh har imidlertid affødt en opmærksomhed i byggeriet, hvor bygherrer er begyndt at anvende svalegange som passiv brandsikring i etageadskillelserne på facaden (fx Nærheden af Home.Earth). Via svalegange kan træbeklædningen også nemmere tilgås på samme tid. Fælledby har også bygninger i tankerne, hvor der anvendes svalegange eller altankonstruktioner som konstruktiv beskyttelse af facaden. I visse europæiske lande findes præaccepterede løsninger for at anvende svalegange og altaner som konstruktiv beskyttelse. BioFacades:UpHigh har vist, at man med en flammeafbøjer, som har en langt mindre dybde kan forhindre brandspredning på facaden.

”Når man bygger konventionelt tungt byggeri er der en større sandsynlighed for at håndværkerne eller rådgiverne udfører deres opgaver på auto-pilot og derfor er mindre opmærksomme. Med det vi gør i Fælledby oplever jeg, at vores rådgivere er mere engagerede samt opmærksomme, og derfor er der et godt grundlag for at få et bedre kvalitetsbyggeri end ved den konventionelle vej. Vi kan dokumentere vores ”benarbejde” med brandtest og analysearbejdet fra vores rådgivere og entreprenører. Vi kan med andre ord vise on-paper, at vi har gjort vores forarbejde ordentligt. Hvis vi skal opnå en reel udvikling i byggeriet hen mod innovative og mere CO2e-besparende løsninger, så kræver det også, at de lovgivende og indirekte interessenter som f.eks. forsikringsbranchen er tilsvarende grundige og bidrager åbent for deres del. Det kan potentielt være en showstopper, hvis f.eks. forsikringen ikke er konkret i deres vurdering af projektrisici og i stedet ”bare” hæver deres policer til absurde højder eller kommer med brede forbehold”.

• Anders Aabye Mulvad.

Fælledby har endnu ikke et ibrugtaget byggeri med dertilhørende forsikringer. Anders påpeger dog, at man som bygherre gerne åbent stiller den nødvendige viden og dokumentation til rådighed. Kravet lyder ikke på at forsikringsselskaberne skal forsikre hvad som helst, men hvor der faktisk foreligger seriøs dokumentation og et ordentligt forarbejde af erfarne rådgivere, bliver de nødt til at møde projektudvikleren med en transparent risikovurdering. Brede forbehold er ikke noget man som bygherre kan arbejde med, idet det modstrider selve formålet med at få forsikret sin bygning.

Anders Vestergaard fremhæver at set fra den brandtekniske vinkel, så får man på nogle punkter med en facadeløsning træbeklædning og flammeafbøjere en større sikkerhed end man gør med en ubrandbar facade uden. Det skyldes flammehøjden fra den brand et vindue står ud af. Højden på disse flammer går højere op end vinduet etagen højere oppe. Nogle af de 10 test viste, at flammeafbøjerne i nogle tilfælde forhindrede brandspredning i over 10 minutter til etagen lige over initialbranden. Det giver tid til evakuering, selv i et tilfælde hvor flammerne skulle bryde vinduet i etagen over og trænge ind. Den tid får man ikke med en plan facade. Det kan man også bruge i dialogen med forsikringen.