CPH Village

I den nedskallerede facadetest kunne observeres:

• Brandynamikken i det ventilerede hulrum mellem vindspærre og træbeklædningen
• Indbrænding ind til træfiberen og påvirkning af det bærende system
• Hvorvidt et ubrandbart bælte af mineraluld og lokal brug af cementbaseret vindspærre under flammeafbøjeren kunne forhindre brandspredning inde i konstruktionen hen over etageskel.

På baggrund af indbrændingen i træet blev den endelige facade designet med tykkere horisontale trælægter, men de vertikale kunne bevares som først tiltænkt. Denne designproces krævede involvering af konstruktionsingeniør, fugtspecialist og brandrådgiveren, og resulterede i det endelige facadedesign på baggrund af en tværfaglig beslutning.

Den første facadetest CPH Village designede var med en større hældning på flammeafbøjeren end i tidligere facadetest og en større drypnæse, som også havde til formål at lede vandet hurtigere væk fra facaden, og sikre at evt. dug der blev dannet inde i flammeafbøjeren kunne ledes væk, og desuden en dybere flammeafbøjer.

I testen blev det besluttet, at designe testen med den aktuelle vinduesplacering i byggeriet, hvilket er en afvigelse fra standardvinduesplaceringen i den kommende facadestandard. Dette skyldes at placeringen er gennemgående for alle CPH Villages bygninger.

”Vi valgte sammen med vores brandrådgiver kun at teste med den ene vinge beklædt, for at minimere risikoen for et uheldigt resultat. Forudsætningen var så, at vi med en succesfuld test kun ville kunne beklæde den ene facade med træ ind mod indadgående hjørner på vores bygninger”.

• Søren Løgager Nielsen.

Testen viste en meget begrænset flammespredning til etagen over initialbranden og ingen spredning to etager over initialbranden i løbet af testens 60 minutters varighed. Testen var dermed den første test som klarede succeskriteriet, og designet af flammeafbøjeren har dannet udgangspunkt for alle efterfølgende test i BioFacades:UpHigh med undtagelse af Test 5.

I den næste test fra CPH Village (TEST 4) blev introduceret træbeklædning og underliggende konstruktion til vingen, for at skabe et indadgående hjørne. Det påvirkede udviklingen af branden og branddynamikken betydeligt. Desværre spredte branden sig rundt på bagsiden af den flammeafbøjer, som gik ud over kanten på den korte vinge af facaden. Det var en uforudset fejlkilde, som senere er blevet rettet op på.

”Jeg anskuer ikke flammespredningen helt så sort-hvidt, som prøvningsrapporten kommer til at give udtryk for. For der er jo tale om en brandspredning, som sandsynligvis ikke ville forekomme i virkeligheden. Så selvom der ikke sort på hvidt står at brandspredning ikke skete inden for 60 minutter, så kan jeg og bygherre stadig bruge resultatet som et designparameter i designet af den næste village.”

• Janne Gress L. Frederiksen

Antagelsen er derfor at facadetesten havde klaret 60 minutter uden brandspredning 2 etager over initialbranden, men uden håndfast bevis kan vi kun påvise at der først sker brandspredning efter 36 minutter. Der er ikke taget en endelig beslutning pga. manglende viden om det nye byggefelt, hvorvidt der skal implementeres bygninger med indadgående hjørner med træbeklædning. Det er dog tydeligt, at den meget voldsommere udvikling af branden på facaden med beklædning på begge sider af det indadgående hjørne, rejser spørgsmål om, hvorledes risikoen skal mitigeres. 

Vi kunne tidligt se gennem en LCA hotspot-analyse, at der virkelig var meget at hente ved at erstatte cementvindspærre med en biobaseret vindspærre. Så selvom aluminiummembranen koster en masse energi at producere, så er det så tyndt et materiale, at det slet ikke løber op i det samme som en cementvindspærre”.

• Søren Løgager Nielsen.

Village Vesterbro giver et godt sammenligningsgrundlag ift. LCA. Udformning, adgangsforhold, konstruktionsprincip og de fleste indgående materialer og installationer er ens. Så på trods af at Village Vesterbro er udført i kun 2 etager, er der et godt grundlag for at sammenligne LCA, når der udskiftes indgående materialer i konstruktionen og samtidig øger højden til 4 etager. I Village Vesterbro var anvendt cementvindspærre og mineralsk isolering og facade i brandimprægneret thermowood, og lå på 5,7 kg CO2e/m2/pr. år. Med en opbygning med en træfacade med flammeafbøjere i stål, træbaseret vindspærre og træfiberisolering samt en aluminiumsmembran, viser de indikative beregninger et resultat på 3,7 kg CO2e/m2/pr. år.

” Det er måske rigtig vigtigt at have med, at du har et beregningsperspektiv, som er 50 år for din LCA-beregning, men vi har hele tiden været underlagt en anden business case. Vores model går jo på design for disassembly for vores byggerier. De skal som udgangspunkt stå det samme sted i 10 år, og hvordan er det så med skiffer i forhold til træbeklædning?

• Magnus Emanuel

For CPH Village har det været en væsentlig designparameter, at træfacader med flammeafbøjere passede med den måde modulerne blev produceret og samlet på plads, men også muligheden for nem adskillelse i fremtiden. Eftersom flammeafbøjeren, den ubrandbare cementvindspærre og mineralske isolering kun sad i etageadskillelse mellem modulerne kan det nemt tages ud og modulerne demonteres. Endvidere var valget af horisontal bræddebeklædning en fordel, da man kun ville behøve at løfte få brædder af over flammeafbøjeren for at komme til, mens dette ikke nødvendigvis ville være lige så nemt med en skifferfacade.

”Indikativt så er den samlede konstruktionsløsning 10-15 % dyrere end vores Village på Vesterbro, hvor der er brugt brandimprægneret træ til facaderne og glasuld. Det er nok især den aluminiumbaserede membran og flammeafbøjeren, der trækker det op. Men når det holdes op mod det resultat vi har fået på både brand, fugt, statik og LCA’en, så er det bestemt ikke noget, der gør ondt på os.”

• Magnus Emanuel.

”Vi lagde os op ad de gængse metoder for, hvordan modulproducenten allerede samler, fordi på den måde er det meget få tilpasninger, de skal lave i deres produkt, og dermed kan den her kontrolproces i virkeligheden også blive mere smertefri.”

• Magnus Emanuel

CPH Village har erfaring med at eksperimentere og at samle op på erfaringerne. En erfaring er at når man gør noget nyt, så er det vigtigt at tænke over, om der er helt styr på kontrolpunkter for byggeriet og minimere risici i processen. En væsentlig designtanke har derfor været at få så mange samlingsdetaljer præfabrikeret og kontrolleret ved modulproducenten såvel som pladesmeden (ift. flammeafbøjeren) som muligt. Således kan både brandrådgiver, entreprenør der skal samle modulerne på pladsen og forsikringen blive betrygget i processen.

Modulerne bliver leveret med en åben samling i etageadskillelse i facaden, og så bliver det sidste samlet på pladsen. Den samling bliver leveret samlet på en lastbil og skal i store træk blot monteres og stoppes ud med isolering. I CPH Villages optik er et facadedesign med træbeklædning og indlagte flammeafbøjere i etageadskillelsen derfor særligt velegnet til modulbyggeri.

”Ift. drift er vi så dejligt hjulpet af, at når de intervaller for vedligeholdelse ligger, så passer det som regel med, at bygningerne skal rykkes hver 10 år”.

• Magnus Emanuel.

For CPH Village er det vigtigt tidligt i designprocessen at bestemme bygningernes placering,  både ud fra en præmis om at skabe gode uderum, mulighed for drift og for at sikre adgangs,- og redningsforhold for beredskabet. Konkret skal der være mulighed for at man kan tilgå og inspicere facaderne med lift eller almindelige stiger, hvorfor bygningshøjden også kun er fire etager.

”Jeg talte med vores forsikringsbroker undervejs et par gange. Han var ret klar og tydelig, at så længe vi har en defineret og verificeret fugtstrategi fra et anerkendt ingeniørfirma, så kunne han ikke se noget til hinder for, at det her skulle selvfølgelig kunne forsikres. Det var en samlet bygningsforsikring, vi havde og i vores case, så mindes jeg, at det tilbud, vi fik, var nogenlunde tilsvarende med dem, vi havde på eksisterende sager”

• Magnus Emanuel.

CPH Village påpeger, at når rådgiverne med deres egen rådgiverforsikring tør stå bag byggeriet som uafhængige parter, giver det en troværdighed til projektet. Det er denne troværdighed som kommer fra CV’er fra erfarne rådgivere kombineret med den nødvendige dokumentation fra bl.a. testrapporter, dergiver den nødvendige troværdighed over for forsikringen.