Formålet med projektet var at styrke den sikringstekniske infrastruktur i Danmark.
Der er meget lidt lovgivning, få velbeskrevne og dokumenterede standarder og retningslinjer samt begrænset adgang til testfaciliteter på det sikringstekniske område i Danmark. Det kan derfor være svært for leverandører, myndigheder og slutbrugere at navigere i dette marked.
DBI skulle bl.a. deltage i internationale standardiseringer på vegne af danske virksomheder, indsamle viden om de nyeste internationale sikringsteknologier og opbygge testfaciliteter. Alt sammen med fokus på danske virksomheders behov.
Samarbejdspartnere
- SikkerhedsBranchen
- Forsikring og Pension
- Politiet
Projektet var en del af DBI’s resultatkontrakt der løb fra 2013-2015. DBI indgår med tre års mellemrum en resultatkontrakt med Styrelsen for Forskning og Innovation.