Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

COMPASS

Formålet med COMPASS-projektet var at lette designprocessen for passagerskibe i letvægtskomposit for både værfter, leverandører og rederier i henhold til den gældende SOLAS Regel 17 - Alternative design and arrangements. Derudover var det formålet at lette godkendelses-processen for de godkendende myndigheder af civile fartøjer med letvægtskompositkomponenter. Myndighederne skal evaluere, om det alternative design har mindst samme sikkerhed som et design udført i henhold til de præskriptive regler beskrevet i SOLAS II-2. Projektet var et demonstrationsprojekt, der tog udgangspunkt i en Scandlines færge, hvor skibets overbygning optimeres vægtmæssigt gennem anvendelse af letvægtskompositter i stedet for stål.
Projektet blev gennemført i nært samarbejde med DTU Mekanik Byg og DTU Byg, hvor DTU tog sig af  de konstruktionsmæssige forhold, mens DBI, udover at være projektkoordinator, tog sig af de brandsikkerhedsmæssige aspekter. Projektet formulere afslutningsvist guidelines, der beskriver forholdene omkring anvendelse af letvægtskomposit, uden at sikkerheden ombord på færgen forringes.
Projektet fik økonomisk støtte fra Den Maritime Omstillingspulje under Søfartsstyrelsen samt Den Maritime Fond.

Læs mere om projektets resultater her:

Compass Guidelines (Engelsk)

Compass endelig rapport (Engelsk)

COMPASS Projektet løb fra: 1. januar 2014 til 30. september 2016
Carsten Møller

Projektansvarlig
Carsten Møller
Business Developer

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING