Træbyggeri – og bæredygtigt byggeri generelt – er på tapetet overalt i byggebranchen i disse år. Det samme er tilfældet hos DBI, hvor vi arbejder på at finde brandsikre måder at anvende træ og andre bæredygtige materialer i byggeriet på.
Derfor var DBI også igen i år at finde på Build in Wood-konferencen, som fandt sted på Docken i denne uge. Her holdt leder af DBI Brandrådgivning, Brian V. Jensen, et oplæg om præaccepterede løsninger i byggeriet, hvor han slog fast, at præaccepterede løsninger kun kan anvendes i brandklasserne 1 og 2, som ikke er komplekst byggeri. Desuden bygger præaccepterede løsninger på tradition og kræver derfor en række byggerieksempler.
Læs mere om præaccepterede løsninger i næste Brand & Sikring, som udkommer 14. september. Modtager du ikke allerede Brand & Sikring, kan du tilmelde dig gratis her.
DBI’s fokus på bæredygtige løsninger
På DBI’s stand kunne deltagerne få en snak med faglige repræsentanter om, hvad DBI tilbyder inden for bl.a. produktudvikling, skalerede brandtests og ikke mindst viden og erfaring med biobaserede brandsikre og cirkulære byggematerialer.
Du kan læse mere om disse emner og finde kontaktinfo her: Produktudvikling, Skalerede brandtests, Brandsikre biobaserede og cirkulære byggematerialer.
Har du spørgsmål, så kontakt projektleder Christian Fundby Schou på tlf. 61 97 24 50.