Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Elektrisk miniovn til småskala-brandtest

Med DBI’s elektriske miniovn kan man udføre flere småskala-brandtests af produkter på én dag og få værdifuld indsigt gennem infrarød billedteknologi. Det kan give vores kunder en tidlig indikation af produktets brandsikkerheds-egenskaber allerede tidligt i koncept- og udviklingsfasen.

Se videoen og oplev ovnen i funktion

Indikative brandtests kan kombineres med computersimuleringer, hvilket kan bidrage til en mere effektiv produktudviklingsproces. Men hverken indikative tests eller computersimuleringer kan erstatte en klassificerende brandtest.

Begge metoder kan dog hjælpe dig med at undgå forkerte konstruktionsvalg og give et bedre beslutningsgrundlag for, hvornår det er relevant at investere i en fuldskala-brandtest.

Fakta om miniovnen

  • Følger forskellige brandpåvirkningskurver såsom ISO 834, hydrocarbon-kurven eller brugertilpassede kurver
  • Mulige test inkluderer K1-10, K2-30, EI30, EI60, EI90, EI120 m.fl.
  • Eksponeringsåbning på 500 × 500 mm med 9 varmeelementer
  • Op til 8 termoelementer til temperaturmålinger


Termoelementer og IMV (Infrared Machine Vision)

Infrared Machine Vision (IMV)-teknologien er udviklet af eksperter hos DBI for at kunne registrere ændringer i materialers og konstruktioners adfærd ved påvirkning af brand. Det sker ved hjælp af et infrarødt kamera, der er placeret over testemnet.

Hvor den typiske vurdering af performance sker ved hjælp af termoelementer, som kun måler i et afgrænset område, giver kameraet et markant mere detaljeret overblik. De data, som kameraet registrerer, gør det muligt at identificere områder, der opvarmes under testen, så producenter kan udpege kritiske zoner, der ellers kan føre til omkostningstunge fejl.

Nyt white paper: ‘Revealing the hidden fire performance of insulation’

Download vores nye white paper (på engelsk) og få indblik i, hvordan Infrared Machine Vision (IMV)-teknologi gør det muligt at opnå mere detaljeret og værdifuld viden om mineralulds brandegenskaber.

Download

Se nogle af vores ovne i denne video

Vores 3.000 m² store hovedlokation nær København rummer et moderne brandlaboratorium med ovne til næsten alle typer brandtests.

Det gør det muligt for os at gennemføre langt de fleste brandtests – fra småskala til fuldskala – med emner på op til 4,48 meter i højden.

I videoen kan du se nogle af vores ovne.

Specialudviklet udstyr til in-house brandtest

Den elektriske miniovn og andet udstyr til småskala-brandtest, som vi anvender i vores brandlaboratorium, kan også udvikles og leveres til kunder, der ønsker at gennemføre småskala-brandtests på egen hånd i forbindelse med produktudvikling.

Hver løsning tilpasses kundens konkrete behov, og DBI yder løbende support og rådgivning for at sikre sikre, at testene gennemføres sikkert og pålideligt.


Læs artiklen om en af vores kunder, der fik leveret udstyr til in-house brandtest.

Læs artikel

Kontakt

 

Christina Hald
Christina Hald International Sales Manager Nordic & Baltic
Robert Firkic
Robert Firkic Head of Advanced Fire Testing

RELATEREDE NYHEDER OG PROJEKTER

Ny guide: Sådan bliver du klar til at brandteste dine produkter

Hvilken klassifikation har du brug for til dit produkt? Hvordan produktudvikler du hurtigst og billigst?

Trelagsvinduer modstår brand – ny forskning udfordrer gamle antagelser

Der har hidtil været begrænset viden om, hvordan moderne energivinduer opfører sig i fuldt udviklede brande.

Computersimuleringer kan øge chancen for at bestå facadebrandtests

Postdoc Guoxiang Zhao arbejder på at forbedre computersimuleringer af brand i en facade.

Fill out the form and get the white paper

Accept of terms *
OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING