Hurtigt og sikkert på markedet
Vores erfarne eksperter vejleder dig fra de allerførste designtanker og hjælper med at identificere og løse potentielle brandtekniske udfordringer. Vi anbefaler ofte at starte med en eller flere miniskalatests, inden du investerer i en klassifikationstest i fuld skala. På den måde kan du afprøve forskellige konstruktionsvarianter og få et solidt grundlag til at vurdere, hvornår en fuldskalatest er det rette næste skridt. Processen er effektiv og forkorter dine produkters time-to-market.
Det fremtidssikrede valg
Med vores testfaciliteter og viden kan du fremtidssikre dine testresultater. Vi er akkrediteret til at udføre facadetests i fuld skala efter den nordiske standard SP Fire 105. Vores testhal er dog allerede klar til fremtiden, da den nemt kan rumme testemner på de 8 meter, som forventes at blive kravet i den kommende europæiske facadeteststandard. DBI er med i standardiseringsudvalget for den nye standard, så vi er altid opdateret med den nyeste viden på området.
Mange muligheder og stor fleksibilitet
Facadehallen giver mulighed for at bygge din facade op i det tempo, der passer til dit projekt. Med to stande er der bl.a. god tid til at lade konstruktionen tørre, hvis det er nødvendigt. Skal det derimod gå hurtigt, fordi du f.eks. kommer fra udlandet, kan vi optimere tiden. Hallen kan klare en høj brandbelastning og
også bruges til særlige projekter, som kræver gode slukningsmuligheder under kontrollerede forhold. Vores team af håndværkere har stor erfaring med forberedelse af brandtests og kan hjælpe med opbygning af alle slags byggematerialer og konstruktioner.
Afsluttende rapport og dokumentation inden for 30 dage
Efter veloverstået test udarbejder vi inden for maks. 30 dage en rapport med al den information, du skal bruge til den endelige godkendelse og certificering af dit produkt. Brandtesten bliver naturligvis grundigt dokumenteret og desuden optaget med tre videokameraer.
Central beliggenhed nær Københavns Lufthavn
Vores testfaciliteter ligger centralt placeret uden for København tæt på lufthavn og motorvej. Det gør det nemt for dig at komme frem og tilbage, uanset hvor i Danmark eller Europa du befinder dig. Vi har mange internationale kunder, som har stor glæde af de gode adgangsforhold til vores testfaciliteter