Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

DBI Brandtjek - Overholder du de gældende lovkrav i BR18?

En brand kan lukke en virksomhed for altid eller i værste fald betyde tab af menneskeliv.


I BR18 er der derfor regler til drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i både nyt og i eksisterende byggeri. Det skal garantere at sikkerhedsniveauet for de brandmæssige aspekter opretholdes gennem hele bygningens levetid.

Helt kort kan det beskrives sådan, at alt hvad der vedrører brandsikkerhed i og ved bygninger skal kontrolleres og vedligeholdes som angivet i reglerne.

Det betyder blandt andet, at bygningens passive brandsikring som for eksempel brandceller og brandsektioner, brandsikring af tage, installationsgennemføringer skal efterses mindst en gang årligt. Alle synlige og tilgængelige forhold skal efterses, og eventuelle skader, fejl og mangler skal udbedres.

Den driftansvarlige skal sikre, at kontrollerne bliver udført, enten ved at selv at gøre det eller sørge for, at det bliver gjort. Kontrollen skal herudover dokumenteres. Vær opmærksom på at manglende dokumentation kan have betydning for forsikringsdækningen. Kontrol af brandsikkerheden er lovpligtig og skal derfor dokumenteres.


Med DBI Brandtjek får I tjek på sikkerheden og overholder loven.

DBI giver en grundig gennemgang af alle brandrelaterede sikkerhedsforhold. Vi fungerer som sparringspartner og guider jer i, hvordan I bedst kan styre, drifte, kontrollere og vedligeholde med afsæt i de brandmæssige forhold.


Vi gennemgår jeres bygninger og påpeger, hvad der skal til for at bringe brandsikkerheden i orden, så I overholder gældende lovgivning.
Vi giver gode råd og vejledning undervejs og kommer med forslag til, hvor brandsikkerheden kan forbedres. Efter vores besøg udfærdiger vi en rapport med resultatet af gennemgangen.

Et årligt brandtjek indeholder bl.a. den lovpligtige kontrol af passiv brandsikring, da denne for mange kan være svær selv at udføre.


Vi hjælper med den årlige lovpligtige kontrol af passiv brandsikring:


  • Brandsektions- og brandcelleadskillelser (mellem konstruktioner, installationer og brandtætninger
  • Overflader på gulv, væg og loft
  • Brandmæssig klassificerede vinduespartier
  • Brandisolering og brandtætninger af kanal- og rørføringer
  • Tagdækning og tagisolering
  • Branddøre, brandporte og flugtvejsdøre
  • Beredskabets brandveje og adgangsveje 
  • m.fl.


Se hele listen på bygningsreglementet.dk i kapitel 7 i vejledningen til kapitel 5 - Brand.

DBI Egenkontrol

DBI har udviklet et driftsværktøj, der kan tilpasses stort set hvilken som helst rutinepræget vedligeholdelses- eller serviceopgave. DBI Egenkontrol kan anvendes fra smartphone eller tablet ved hjælp af QR-koder. Dermed udføres eftersyn, rapportering og arkivering nemt i én og samme arbejdsgang. Læs mere om DBI Egenkontrol.

Kontakt os eller bliv kontaktet

Bliv kontaktet af Key Account Manager Lars Thomsen eller Jørgen Christensen og hør, hvordan vi kan hjælpe jer. Uanset om det drejer sig om et DBI Brandtjek, DBI Egenkontrol, DKV Brandlog eller en generel snak om DBI’s ydelser.

De nederste uddybende spørgsmål om specifikationer for boligforeninger er ikke obligatoriske at udfylde for at blive kontaktet. Men hvis du er interesseret i en pris på et DBI Brandtjek, kan du med fordel udfylde disse oplysninger, så vi hurtigere kan vende tilbage med prisestimater baseret på dine oplysninger og behov.


Læs mere
Download pdf om DBI Brandtjek

KONTAKTFORMULAR

Firma*
Navn*
E-mail*
Telefonnummer*
Jeg vil gerne vide mere om mine muligheder med (sæt gerne flere krydser):
Kommentarer:
* Skal udfyldes
OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING