Storbrand i Norge: Derfor blev brandspredningen så voldsom

Når en brand udvikler sig katastrofalt, skyldes det som regel et sammenfald af flere uheldige omstændigheder. Det var nok også tilfældet ved branden i Krokstadelva, som brød ud fredag eftermiddag og på rekordtid åd mere end 100 af byens gamle træhuse. Ingen mennesker kom heldigvis noget til, men 400 måtte evakueres ved det, der betegnes som den største brand i Norge i nyere tid.

Hvad der udløste branden, er endnu uvist, men ifølge norske medier opførte branden sig nærmest eksplosivt. Flere af de berørte huse havde gasflasker opbevaret til deres gasgrill, og det formodes derfor, at også disse kan have bidraget til brandens udvikling.

Svær brandslukning

”Slukningsindsatsen har garanteret heller ikke været nem i det kuperede terræn, hvor brandkøretøjer kan have haft svært ved at komme frem, og der har været behov for tungt udstyr og tykke brandslanger for at slukke branden effektivt,” vurderer Marcello Francati.

Af samme grund blev der også indsat helikoptere, som kunne bekæmpe flammerne fra luften, mens gravemaskiner forsøgte at fjerne beton og nedbrændt træværk for at skabe adgang til branden. Fra fredag eftermiddag til lørdag formiddag blev der brugt omkring 800.000 liter vand i slukningsarbejdet. Vandet blev hentet fra den lokale sø Svarttjern, som ligger i et skovområde oven for den brændende bydel.

”Vind kan få en brand til at sprede sig hurtigere og længere, end man tror. Derfor arbejder beredskabet ofte med såkaldte brandbælter, som skal placeres de rette steder, så man kan komme på forkant med branden og forhindre den i at sprede sig yderligere. Det betyder desværre, at man kan være nødt til at opgive nogle husrækker og koncentrere sig om bebyggelse, man kan nå at redde. Det er en svær manøvre, som man sjældent får ros for som brandmand.”

I løbet af weekenden lykkedes det dog omsider de mere end 60 brandfolk at få branden under kontrol. Men brandfaren varer ved pga. varme i jorden, gløder under de brændte bygninger og det varme vejr. Derfor er beredskabet også fortsat til stede i området.

Tæt bebyggelse

Efter norsk byggelovgivning er hovedreglen, at der skal være mindst 8 meter mellem fritliggende bygninger for at begrænse risikoen for brandspredning. Afstanden kan dog være mindre, hvis bygningerne er udført med særlige brandsikringstiltag, eller hvis der er tale om rækkehuse og sammenbyggede boliger – som det var tilfældet i dele af den nedbrændte norske bydel.

”Man er begyndt at installere flere brandsikringsanlæg i ældre bygninger, bl.a. i kirker, og i nogle private boliger finder man i dag også slangevinder. Men der bygges fortsat i træ i Norge. Derfor er det svært at se, hvilke af de faktorer, der førte til den voldsomme brandspredning, man reelt ville kunne pille ud af ligningen, for at forhindre en lignende brand.”

Forskel på Norge og Danmark

Norge lancerede i 2009 en ambitiøs national forebyggelsesstrategi med et klart mål om at reducere antallet af brande og bringe antallet af branddøde ned på nul.

”I Danmark blev der først fremlagt en national forebyggelsesstrategi i 2017, efter at flere aktører i branchen, herunder DBI, havde udarbejdet et fælles udspil. Formålet var at styrke forebyggelseskulturen og reducere antallet af alvorlige ulykker, herunder brande. I modsætning til den norske strategi indeholdt den danske dog ikke de samme konkrete og målbare målsætninger,” fortæller Marcello Francati, som alligevel vurderer, at Danmark ikke vil opleve en brand af samme omfang som den, der udspillede sig i den sydnorske by:

”Vi har ikke den samme tradition for at bygge i træ, som man har i Norge. Og i de danske sommerhusområder, hvor der findes mange træhuse, ligger husene som regel ikke side om side, som de gjorde ved den norske brand. Samtidig har vi et langt mere fladt landskab, hvor en brand ikke på samme måde kan bevæge sig op ad en skråning og accelerere.”

”Min vurdering er derfor, at vi bestemt kan opleve en alvorlig brand med omfattende spredning, hvis flere uheldige faktorer optræder samtidig. Men jeg har svært ved at forestille mig, at en brand i Danmark ville kunne udvikle sig til et scenarie, hvor 100 huse går tabt,” fastslår Marcello Francati.