Øget usikkerhed om brandimprægnerede træfacaders ydeevne over tid

Træ har i mange år været et udbredt byggemateriale i de nordiske lande og vinder efterhånden også mere indpas i Danmark i takt med den grønne omstilling. Nu sætter en ny svensk rapport ’Brandskyddets beständighet hos en brandskyddsimpregnerad träfasad – resultat från tester enligt SP FIRE 105’, udgivet af Lund University, atter fokus på, i hvilken grad brandimprægnerede træfacader bevarer deres brandtekniske egenskaber over tid.

To fuldskalatests har nemlig vist, at materiale fra en knap tre år gammel træfacade ikke opfyldte alle kriterier efter den svenske prøvningsmetode SP FIRE 105. I begge forsøg skete der større lodret brandspredning langs facaden end tilladt. Til gengæld opfyldte facadesystemet kriterierne for temperatur ved tagfoden og varmestråling mod vinduet ovenover.

Resultaterne viser dermed et konkret problem med det testede materiale på prøvningstidspunktet, men rapporten kan ikke fastslå årsagen til, at materialet ikke havde den forventede brandtekniske ydeevne. Rapporten anbefaler derfor, at der gennemføres yderligere undersøgelser, der kan dokumentere langtidseffekten af brandimprægnering i træfacadebeklædninger, hvis facaden udsættes for vind og vejr.

At branden udviklede sig så hurtigt og endte med at totalskade bygningen, førte til en undersøgelse af bygningen. Uppsala Brandförsvar, som foretog den tekniske analyse af brandforløbet og bygningens brandsikring, konkluderede, at branden havde spredt sig markant hurtigere, end man kunne forvente. Desuden pegede undersøgelsen på, at den brandimprægnerede facade havde mistet en del af sin brandmodstandsevne, og at kombinationen af træfacaden og altankonstruktionen var en væsentlig årsag til den hurtige brandspredning.

Uafklaret årsag til brandudviklingen

Ved de to SP FIRE 105-brandtests testede man facadebeklædning fra to forskellige områder af facaden. De testede materialer havde været naturligt vejreksponeret i de knap tre år, bygningen havde stået opført, og blev vurderet ikke at være brandskadet. Begge brandtests gav samme resultat.

Tidligere SBI-tests af materiale fra samme bygning, som blev udført i forbindelse med Uppsala Brandförsvars undersøgelse af bygningen, viste ligeledes en lavere brandteknisk ydeevne end forventet og understøtter dermed bekymringen. I disse forsøg præsterede prøver fra både direkte vejreksponerede og mere beskyttede dele af facaden på et niveau svarende til reaktion på brand, klasse D, frem for den forventede klasse B. De direkte eksponerede prøver havde generelt den dårligste ydeevne, hvilket tyder på, at vejrpåvirkning har haft en betydning.

”Den svenske undersøgelse afslører et alvorligt problem i den konkrete sag, men dokumenterer ikke generelt, at alle brandimprægnerede træfacader er utilstrækkelige,” siger Anders Dragsted, leder af Advanced Building Solutions i DBI, og fortsætter:

”Men rapporten sender et advarselssignal om, at den brandtekniske ydeevne for en brandimprægneret træfacade kan afvige fra den ydeevne, der blev fastlagt ved klassifikation og senere forudsat ved projektering, og at en klassifikation eller systemgodkendelse ikke nødvendigvis betyder, at de brandtekniske egenskaber holder hele facadens levetid.”

Brandimprægnering kan variere

Brandimprægnering kan ændre træets reaktion på brand, så et produkt f.eks. kan opnå klassifikation som klasse B frem for ubehandlet træs klasse D. Ifølge Maja Katharina Fjalland, der er tilknyttet DBI og i gang med et ph.d.-projekt om udvaskning af brandimprægnering i træ, kan der dog være forskel på, hvor godt træprodukter er imprægneret.

”To træelementer fra samme batch kan have optaget forskellige mængder behandlingsmiddel. Derfor er det vigtigt, at prøvningen baseres på et repræsentativt udsnit, og at der er sporbarhed mellem det klassificerede produkt og de produkter, der leveres til byggeriet,” siger hun og forklarer:

”Ved brandimprægnering tilføres træet brandhæmmende stoffer, som reducerer træets antændelighed og begrænser brandudviklingen. Nogle producenter tilføjer også resiner, som er et bindemiddel, der hjælper med at fastholde de brandhæmmende stoffer i træet. I laboratorieforsøg har vi set, at nogle brandhæmmende midler opløses ved høj luftfugtighed, og at de ved vandpåvirkning bevæger sig ud af træet. Vi har en formodning om, at det samme gør sig gældende for brandimprægneret træ, der anvendes udendørs.”

EN 16755 dokumenterer ikke en bestemt levetid

Den nye rapport aktualiserer ydermere spørgsmålet om, hvad eksisterende standarder helt præcis dokumenterer.

EN 16755 er ikke en generel standard for træets ældning eller udendørsholdbarhed af træ, men er en standardiseret metode til at vurdere, om et brandimprægneret træfacadeprodukt er ’egnet til udvendig montage’. En klassifikation efter EN 16755 bør derfor ikke i sig selv opfattes som dokumentation for en bestemt levetid.

Der arbejdes aktuelt med en revision af EN 16755, som forventes klar senere på året.

”I den reviderede standard skal branddokumentationen formentlig baseres på to SBI-tests af ældet træ, hvor det endelige resultat beregnes som et gennemsnit af de to prøvninger. Træet skal enten have gennemgået 42 dages accelereret ældning eller mindst et års naturlig ældning,” fortæller Martin Pauner, civilingeniør i DBI’s brandtestafdeling.

Men rapporten rejser også et bredere spørgsmål: Nemlig, i hvilken grad repræsenterer standardiserede eksponeringer de mange forskellige påvirkninger (som f.eks. klima, konstruktionsdetaljer og vedligeholdelsesforhold), som en facade udsættes for gennem sin levetid?

”Standardiserede metoder er nødvendige, hvis produkter skal kunne sammenlignes og markedsføres. Men metoderne skal forbindes med viden om faktisk brug, repræsentativ prøvetagning og produktionskontrol. Ellers risikerer vi et gab mellem den dokumenterede egenskab og materialernes reelle ydeevne over tid,” siger Martin Pauner.

Hvad betyder rapporten for Danmark?

SP FIRE 105-metoden indgår ikke direkte som den generelle præaccepterede dokumentationsvej i Danmark. Et svigt i SP FIRE 105 betyder derfor ikke automatisk, at en dansk bygning med en tilsvarende træfacade ikke lever op til bygningsreglementet eller ikke er brandsikker.

”Alligevel er rapporten relevant for Danmark. For i danske byggerier kan brandimprægnering være en afgørende forudsætning for, at en træbeklædning opnår den klasse for reaktion på brand, der er lagt til grund for projekteringen,” siger Anders Dragsted og fastslår:

Branchen har brug for mere viden

Biobaserede materialer er vigtige for byggeriets grønne omstilling. Den svenske rapport bør derfor hverken bruges til at afvise træ som byggemateriale eller som et argument imod brandimprægnering af træ. Men usikkerheden må heller ikke bagatelliseres.

”Rapporten efterlader os med flere mulige forklaringer. Det ansvarlige svar må derfor være at reducere usikkerheden gennem bedre sporbarhed, feltundersøgelser og dokumentation af den faktiske langtidsydelse af brandimprægnerede træprodukter,” siger Anders Dragsted og fortsætter:

”Målet skal være et robust system, hvor vi ikke alene dokumenterer træprodukters brandtekniske egenskaber på prøvningstidspunktet og kvaliteten i produktionen, men også har et troværdigt grundlag for at vurdere, om egenskaberne bevares over tid og under de forventede anvendelsesforhold. Det vil styrke både brandsikkerheden og tilliden til biobaserede løsninger i byggeriet.”

DBI’s anbefaling er derfor, at den svenske rapport bruges som en anledning til en målrettet nordisk vidensindsats. For først når der foreligger data fra flere produkter, bygninger og eksponeringsforhold, er det muligt at afgøre, hvor omfattende udfordringen i virkeligheden er, og hvilke ændringer der er behov for inden for prøvning, produktkontrol, projektering og bygningsdrift.