Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Rådgivning reddede kaffen på konferencehotellet

Det årlige brandsyn gav pludselig adskillige påbud til KolleKolle. Brandteknisk Driftsrådgivning fra DBI fik flere af dem fjernet. Nu får konferencehotellet et årligt DBI Brandtjek, som forebygger påbud, ligesom DBI’s ekspertise giver tryghed i en stor ombygning af kælderetagen.

Den havde været det samme sted i årtier, men denne gang udløste kaffestationen i lobbyen på KolleKolle et påbud ved det årlige brandsyn.

»DBI Brandtjek kan finde de fejl og mangler, som ellers kan munde ud i påbud.«

”Vi fik pludselig flere påbud. Det ene var for en kaffestation i en flugtgang på første sal. Det var helt efter bogen, og den kaffestation har vi flyttet til et andet sted. Men den her – det påbud forstod vi altså ikke rigtig. Her er jo masser af plads til at folk kan komme forbi ved evakuering,” siger Kim Johansen og slår ud med armene foran kaffestationen i lobbyen på KolleKolle.

”Og det er jo temmelig essentielt for et konferencehotel at kunne servere kaffe til gæsterne.”

Kim Johansen er teknisk chef og ansvarlig for brandsikkerheden på hotel, kursus- og konferencecentret i Værløse i Nordsjælland. Efter påbuddene henvendte han sig til en stor rådgivende ingeniørvirksomhed for at finde ud af, om de var korrekte.

”Men jeg fik kun æh-øh-måske-svar. Det var først, da vi kontaktede Brian Mailund hos DBI efter et webinar hos Horesta om DBI Brandtjek, at vi fik sat tingene på plads. Han var superskarp, overtog dialogen med brandmyndigheden og fulgte påbuddene og godkendelserne til dørs,” siger Kim Johansen.

”Det var en kæmpe hjælp, som jeg samtidig lærte meget af. For jeg er jo ikke ekspert,” siger Kim Johansen.

Kort om KolleKolle

KolleKolle er et hotel, kursus- og konferencecenter, som ligger i Værløse i nord for København. Hotellet har 77 værelser og 22 mødelokaler og tager årligt imod cirka 30.000 gæster til møder, kurser og konferencer.

Læs mere på kollekolle.dk

Mere

DBI Brandtjek forebygger påbud

Lovkravene i BR18 kan skabe tvivl. Af samme årsag har Kim Johansen fortsat samarbejdet med DBI i form af DBI Brandtjek, hvor DBI foretager en grundig gennemgang af brandrelaterede sikkerhedsforhold på konferencehotellet. Og da der er tale om et årligt brandtjek omfatter det den det, lovpligtige eftersyn af passiv brandsikring.

”Det kan jo finde de fejl og mangler, som ellers kan munde udi påbud. Det kan være ting, som man måske er lidt i tvivl om, som man så får hjælp til at få bragt i orden, men det kan også være ting, som man ikke ved. Fx vidste jeg ikke, at der skal være brandmanchetter omkring PVC-gennemføringer i etagedæk,” siger Kim Johansen og tilføjer:

”Brandtjekket en rådgivningsaftale om brandsikkerhed. Ligesom vi også har rådgivningsaftaler om energi og vedligehold af bygningerne.”

»Den brandtekniske rådgivning gør mig 100 procent tryg. Den er en blåstempling. «

Brandteknisk blåstempling

For Kim Johansen handler det om at være forkant. Dels for at sikre liv og værdier, dels for at forebygge ting, som kan påvirke driften. Derfor har han også koblet en certificeret brandrådgiver fra DBI på et igangværende byggeprojekt i kælderen hos KolleKolle, hvor der bliver lavet bl.a. vinkælder med vinsmagningsrum, lounge til gæsterne og nyt motionsrum.

”Inden vi gik i gang, sendte jeg byggetegningerne til DBI, som så sagde ”den væg skal være BD60, og den dør skal være BD30” for at leve op til kravene, ligesom de også har udarbejdet en ny evakueringsstrategi for kælderen. Og vi trækker også på DBI undervejs i byggeriet. Fx ville vi lade gulvtæppet i et rum fortsætte op ad rørkasserne som beklædning. Vi sendte materialespecifikationerne til DBI og fik hurtigt svar tilbage om, at det var okay som gulvtæppe, men no-go som beklædning,” siger Kim Johansen og fortsætter:


”Den brandtekniske rådgivning fra DBI sikrer, at vi ikke risikerer at stå med et færdigt byggeri, som vi ikke må tage i brug, og hvor vi skal til at bruge tid og penge på lave ting om for at få det godkendt.”

”Brandtjekket en rådgivningsaftale om brandsikkerhed. Ligesom vi også har rådgivningsaftaler om energi og vedligehold af bygningerne.”

Kontaktperson

 

Jørgen Christensen
Jørgen Christensen Key Account Manager Anlægsejere og facility management
Anja Vicki Kaare Pedersen
Anja Vicki Kaare Pedersen Kundeprojektleder
OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING