Mangel på specialiserede brandrådgivere kan bremse grønt byggeri

Når en bygherre ønsker at benytte biobaserede materialer eller transformere eksisterende byggerier til anden anvendelse, risikerer adgangen til kompetente brandrådgivere at blive en flaskehals. For med den grønne omstilling følger en række problematikker, der flytter flere byggeprojekter op i højere brandklasser.

Således peger mere end hver tredje deltager i en undersøgelse, som NIRAS har gennemført for Social- og Boligstyrelsen på, at det hæmmer brugen af nye bæredygtige materialer og metoder, at der er for få certificerede rådgivere med relevant erfaring.

Christian Fundby Schou, sektionsleder ved Træ og Biomaterialer på Teknologisk Institut, genkender udfordringen:

"Det stigende fokus på bæredygtighed i byggeriet stiller os over for krav og vanskelige valg, når det gælder sikkerhed, herunder brand, fugt og statik. Udvikler og bygger man med nye metoder, løsninger og materialer, kræver det større kompetence. Når vi taler brand, betyder det ofte, at byggerierne havner i de høje brandklasser BK3 og BK4," siger Christian Fundby Schou.

Nye materialer og metoder har endnu ikke standardløsninger

Det er veldokumenteret, at biogene og genbrugte byggematerialer betyder, at byggeprojektet ofte rykker højere op i brandklasse. I 2024 beskrev en rapport fra Social- og Boligstyrelsen således, hvordan de nye materialer og metoder indebærer fravigelser fra de præaccepterede løsninger og dermed rykker op i en mere krævende brandklasse.

Rapporten understreger, at presset på disse rådgivere kan gøre det både dyrere og mere tidskrævende at vælge de grønne, mere utraditionelle løsninger.

Også gamle bygninger kræver nye kompetencer

Der findes i dag 398 certificerede brandklasse 2-rådgivere og 94 rådgivere, der er certificerede i brandklasse 3/4 og/eller til tredjepartskontrol. I takt med at den grønne omstilling betyder flere byggerier i de høje brandklasser, vokser behovet for flere brandrådgivere i disse klasser også.

Kasper Lynge Jensen, der er institutleder på BUILD, Aalborg Universitet, bekræfter denne udvikling:

”Der er stigende efterspørgsel på eksperter, som kan rådgive om brandsikkerhed i sammenhæng med byggelovgivningen og de mange nye bæredygtige byggematerialer, der kommer på markedet,” siger Kasper Lynge Jensen.

Nyt efteruddannelsesforløb skal afhjælpe mangel på rådgivere

Derfor er DBI og Aalborg Universitet gået sammen om et efteruddannelsesforløb målrettet til at løfte BK2-rådgivere op på BK3/4-niveau, så mangel på brandrådgivere ikke medfører flaskehalse i byggeriet. Kurserne henvender sig især til bygningskonstruktører, ingeniører og arkitekter, der arbejder med brand.

Forløbet består af seks selvstændige kurser på masterniveau, som hver giver 5 ECTS-point og kan tages i forlængelse af hinanden eller enkeltvis. De første to kurser begynder i januar 2027 og handler om brandtest og forsøgsdesign samt klassiske og biobaserede byggematerialers brandegenskaber. Kurserne kan indgå i bedømmelsesgrundlaget for en BK3/4-certificering.

R&D Consultant i DBI, Iben Hansen-Bruhn, er med til at planlægge det konkrete indhold af de seks kurser, der bærer titler som f.eks. ’CO₂- og materialebesparelse med aktive og passive brandteknologier’ og ’Brandsikker transformation og bæredygtighed’. Hun fortæller, at opgaverne i kurset bliver baseret på deltagernes egne byggesager, som de arbejder med til daglig. Men det hele er ikke bare skrivebordsarbejde, for hun tilføjer, at deltagerne også skal forvente at komme hjem med tøj, der lugter af røg.