Uvildighed kan være under pres: BR18-ændring lader producenter dokumentere egne produkter

Ifølge Bygningsreglementet skal det dokumenteres, at et produkt opfylder relevante funktionskrav og ydeevnekriterier, og at dets testede anvendelsesområde dækker den aktuelle anvendelse i byggeriet. Dokumentationen kan f.eks. bestå af en klassifikationsrapport, som indeholder en beskrivelse af produktets brandtekniske egenskaber og er udarbejdet af et akkrediteret brandlaboratorium på baggrund af en bestået brandtest.

En ændring i BR18’s vejledning til kapitel 29 om dokumentation af brandforhold har åbnet for nye muligheder for dokumentation af byggevarer. For hvor det tidligere var tydeligt formuleret, at man som producent ikke selv kunne vurdere opfyldelse af en byggevares ydeevnekriterier, er lige præcis dette blevet muligt, hvis man anvender principperne i kapitel 8 om Eftervisning i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, som kapitel 29 henviser til (se faktaboks nedenfor).

”Ændringen i vejledningen betyder, at producenterne nu selv kan dokumentere brandegenskaberne af deres egne produkter – f.eks. ved at benytte komparativ analyse eller en brandteknisk begrundet vurdering – uden dokumentationskontrol af et akkrediteret brandlaboratorium, der kan medføre fravigelsesbehandling af en certificeret brandrådgiver, hvis funktionskravet ikke er opnået. Dermed mister man den uvildighed, som et testlaboratorium uden kommercielle interesser i testresultaterne kan tilføre ved objektivt at dokumentere produktets brandmæssige egenskaber,” siger Christian B. Andersen, funktionsleder i DBI’s brandtestafdeling, og fortsætter:

Uvildighed og kompetencer

For at sikre personsikkerheden i byggeriet er det ikke kun afgørende, at uvildigheden er til stede, men også, at den ofte meget komplekse byggevaredokumentation, herunder korrekt anvendelse af byggevaren, håndteres af personer med de rette kompetencer. DBI frygter, at brugen af leverandørdokumentation i nogle tilfælde kan føre til, at eftervisningsdokumentation bliver udarbejdet uden tilstrækkelig faglig ekspertise.

”Mange producenter kender deres egne produkter rigtigt godt, og mange gør også en god indsats for at sikre korrekt anvendelse af deres produkter. Men det er jo ikke alle leverandører, der har tilstrækkelig brand- og prøvningsteknisk viden eller den rette tilgang til dokumentation. Som testinstitut ser vi tit problemer med den bagvedliggende dokumentation, når vi bliver bedt om at vurdere en leverandørdokumenteret løsning. Leverandører er ofte grossister, der videresælger produktet og har meget lidt viden om produktets egenskaber. Derfor bør vi have et system, der sikrer kvaliteten og korrekt anvendelse af alle produkter på markedet,” siger Christian B. Andersen og nævner også et andet aspekt:

”Da det er for omfattende at teste alle tænkelige variationer af et projekt, udsteder testlaboratorier ikke kun dokumentation for det testede produkt, men også for udvalgte varianter af produktet. Det sker efter gældende standarder. Dokumentationen udarbejdes af laboratoriets testeksperter, som er uddannet til at udføre brandtests og har indgående erfaring med, hvad en variation af et produkt betyder for dets brandtekniske egenskaber,” siger han.

Hurtigt og sikkert

DBI arbejder for, at nye løsninger og viden bringes hurtigt i anvendelse. Men kun i et tempo, hvor sikkerheden kan følge med. Leverandørdokumentation kan ganske vist være en hurtigere løsning og føre til billigere produkter, fordi producenterne kan spare på udviklings- og dokumentationsbudgettet. Spørgsmålet er blot, hvilket sikkerhedsniveau byggeriet fremover vil få, hvis leverandørdokumentation ender med at blive meget udbredt.

”Det var den samme problematik, der var én af årsagerne til, at det gik så galt ved dødsbranden i Grenfell Tower i 2017. For i Storbritannien havde de et systemregime, der muliggjorde forkert anvendelse af billige materialer og brug af ikke-dokumenterede konstruktioner. Undersøgelseskommissionen fastslog efterfølgende, at der bl.a. havde manglet både kompetencer og kontroller i byggeriet. I Danmark har vi været privilegeret med et langt mere sikkert og afprøvet system, baseret på kompetencer, uvildighed og kontroller, som er med til at sikre tryghed i vores bygningsmasse,” siger han.

Udfordringer med dokumentationen

Som certificeret brandrådgiver hos DBI oplever Lars Vædeled Roed også udfordringer med leverandørdokumentation:

”Når leverandører markedsfører deres produkter uden den rette dokumentation, kan der være forskellige årsager. F.eks. kan de have fået testet et produkt, som de vurderer kan anvendes i en anden sammenhæng, hvor der ikke findes en relevant standard for den pågældende konstruktion. Det kan også være, at produktet bruges til et andet anvendelsesområde, end det er testet og klassificeret til, eller at leverandøren ændrer størrelsen på det testede produkt for at tilpasse det et specifikt projekt uden samtidig at tage stilling til ydeevnekriteriet,” forklarer Lars Vædeled Roed og fortsætter:

”Hvis leverandører selv foretager vurderinger af deres egne løsninger, kan det desværre ikke kun resultere i forkert anvendelse af produkterne, men også i forskelligartede løsninger af de bygningsdele, der leveres til byggeriet. Det kan have den konsekvens, at bygningsdelene påvirker hinanden negativt i brandmæssig henseende,” siger Lars Vædeled Roed.

Mangler samlet overblik

De mange muligheder for fejl og svigt har øget behovet for et samlet overblik over byggeriet. Den side af sagen er dog ikke blevet nemmere, efter at dele af kontrolopfølgningen forsvandt fra det certificerede virke den 1. januar 2025. De certificerede brandrådgivere har nu kun ansvar for at påpege særlige kontrolpunkter, mens bygherrerne selv bærer ansvaret for opfølgning på de almene projekterings- og udførelseskontroller. Det betyder, at de almene kontroller ofte behandles forholdsvis overordnet, og at man ikke altid forholder sig til de enkelte kontrolpunkter i kontrolplanerne.

”Kontrolplanerne for projekterings- og udførelsesfaserne spiller en meget central rolle, da det er via dem, at byggeriets parter får kvalitetssikret den rigtige anvendelse af byggematerialer og konstruktioner i forhold til brandsikkerhed. Derfor er der behov for konkrete kontrolplaner, som også indeholder, hvordan kravene skal opfyldes. Med ændringen af ansvaret for det certificerede virke og nu også ændringen i kapitel 29 i BR18 er det om muligt blevet endnu vigtigere med meget præcise kontrolpunkter i kontrolplanerne,” siger Lars Vædeled Roed.

DBI’s anbefalinger til brandteknisk dokumentation

DBI anbefaler, at man snarest reviderer Bygningsreglementets vejledning om leverandørernes dokumentationsmuligheder, så der klart og éntydigt fastlægges krav til brandteknisk dokumentation af byggevarer, der tager udgangspunkt i faglige kompetencer og uvildighed.

”Vi bør have et system, der forebygger risikoen for utilsigtet projektering og anvendelse af produkter og systemløsninger, som ikke lever op til de definerede ydeevnekriterier. Samtidig skal der fortsat følge et klart rådgiveransvar med, hvis der konstateres fejl i dokumentationen i forbindelse med brand eller ved ejerskifte af bygningen. Er man det mindste i tvivl om den rette dokumentation, bør man benytte sig af kapitel 1.7, som beskriver det europæiske klassifikationssystem,” siger Lars Vædeled Roed.

”Hvis man ønsker at bevare muligheden for leverandørdokumentation, opfordrer vi til, at man også indfører et system, der sikrer uvildige stikprøvekontroller af leverandørernes dokumentation. Afslører en stikprøvekontrol, at dokumentationen ikke holder, bør der være krav om, at det pågældende byggeri lovliggøres. DBI foreslår desuden, at den certificerede brandrådgiver definerer leverandørdokumentation som et særligt kontrolpunkt i kontrolplanen for projekteringsfasen. Det vil gøre kontrollen til en del af det certificerede virke og sikre, at dokumentationen opnår ekstra bevågenhed,” siger Christian B. Andersen.

DBI ønsker at bidrage til dialogen

DBI har hermed åbnet dele af debatten om brandsikring af byggeri i Danmark.

”Når vi i DBI udtrykker bekymring over den gradvise afvikling af kontrol- og kompetencekrav, handler det for os alene om at sikre personsikkerheden i det danske byggeri. Flere forhold peger nemlig på, at vi måske bevæger os i retning af for stor tillid og for lidt kontrol i byggeriet. Den usikkerhed, som mange af byggeriets aktører oplever, viser samtidig et behov for større klarhed og en fælles forståelse af den danske byggelovgivning. Vi bør derfor samle vores viden og kompetencer og i fællesskab sikre et system, der forhindrer en tragedie som Grenfell Tower på dansk jord,” siger Christian B. Andersen og tilføjer:

”Heldigvis oplever vi kun sjældent så alvorlige brande. Netop derfor bliver mange systemfejl heller ikke opdaget – før den dag, hvor flere svagheder i systemet rammer samtidig og tilsammen fører til en katastrofal brand.”