Etagedæk med lerindskud bestod brandtest efter 60 år gammel anvisning
Udgivet: 3. august 2026Et etagedæk med lerindskud kan bestå en brandtest i lille skala efter principperne i en anvisning, der stammer fra 1966. Det blev afgjort ved en orienterende brandtest hos DBI. Spørgsmålet er dog, om etagedækket også kan bestå en klassifikationstest, hvis det testes med gennemføringer eller med belastning i fuld skala.
Mange ældre bygninger i større danske byer er udstyret med etagedæk med lerindskud – dvs. etageadskillelser, der under gulvopbygningen typisk består af puds på rørvæv, forskalling og indskudsbrædder med ler. Denne type konstruktion er beskrevet i et tillæg til bygningsreglementet fra 1966 (BR66) – og er ikke blevet udfordret siden.
Men det blev den, da DBI afholdt en brandtest-demonstrationsdag for eksterne interessenter og i den forbindelse ønskede at teste, om den gamle konstruktion stadig holdt vand.
”Vi var lige så nysgerrige som deltagerne ved Demodagen, for vi vidste heller ikke, hvor længe konstruktionen ville holde. Leret faldt ned efter ca. 40 minutter, men da der ikke var gennembrænding på den øverste del af konstruktionen, holdt denne i 60 minutter,” fortæller Niklas Overgaard, civilingeniør i DBI’s brandtestafdeling, og fortsætter:
”Gulvet var konstrueret som et moderne gulv med en tykkelse på 30 mm og bygget med fer-not. Det fraviger fra BR66-tillægget, som angiver 22 mm gulvbrædder og intet krav om fer-not. Vi gennemførte testen uden belastning i lille skala i vores modelovn, som måler 1,5 x 1,5 meter. Havde vi testet med belastning i fuld skala – dvs. 4 x 3 meter – havde konstruktionen nok fejlet betydeligt tidligere.”
Usikkerhed om gennemføringer
I en test med gennemføringer (til rør, ledninger, kabler m.m.) er det tilladt at teste i et etagedæk uden belastning. Ifølge Niklas Overgaard er det dog tvivlsomt, om et etagedæk med lerindskud vil opnå samme testresultat, hvis det indeholder gennemføringer.
”De fleste gennemføringer testes i et porebetondæk, da det er beskrevet som et ’standard’-dæk i prøvningsstandarderne. Men der mangler erfaringer med, om de løsninger, der virker i porebetondæk, også virker i dæk med lerindskud,” siger Niklas Overgaard.
»Der mangler erfaringer med, om de løsninger, der virker i porebetondæk, også virker i dæk med lerindskud«
Der findes dog et BYG-ERFA-blad, som viser en brandtætningsløsning med to brandmanchetter, der er placeret på henholdsvis undersiden af etageadskillelsen og lige under indskudsbrædderne. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at henvise til en brandtestet og godkendt løsning, peger BYG-ERFA-bladet på leverandørdokumentation som en mulig dokumentationsmetode for gennemføringer i etagedæk med lerindskud. Samtidig fremhæver bladet en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man anvender leverandørdokumentation.
”DBI er ikke bekendt med, om den anviste løsning med gennemføringer i BYG-ERFA-bladet bygger på testdokumentation. Vi anbefaler derfor, at etagedæk med gennemføringer testes – for på den måde kan man være helt sikker på, at gennemføringerne ikke reducerer etagedækkets brandmodstandsevne,” siger Niklas Overgaard.
Renovering af gennemføringer
Ved etablering af nye gennemføringer i ældre træbjælkelag og ved renovering af gennemføringer i ældre træbjælkelag angiver BR18 flere løsningsforslag. I Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand i kapitel 1: Generelt om sikkerhed ved brand, afsnit 1.6.9, eksempel 3.b, side 34 står der f.eks.:
”Ved byggearbejde hvor der ændres på gennemføringer i etagedæk, kan eksisterende etagedæk bibeholdes såfremt det retableres, svarende til bestemmelserne som etagedækket oprindelige var udført efter eller bedre.”
”DBI’s fortolkning af dette er, at hvis man ændrer ved eller laver nye gennemføringer i et ældre etagedæk med f.eks. træbjælkelag, så skal etagedækket, inkl. gennemføringen, som minimum opretholde samme brandmodstandsevne som bygningsdelen uden gennemføringer. Det betyder, at selve gennemføringen skal være en forbedring af dækket eller som minimum have tilsvarende brandtekniske egenskaber, som dækket oprindeligt var udført med,” konkluderer Niklas Overgaard og fortsætter:
”I forbindelse med etablering af gennemføringer kan det derfor være nødvendigt at udbedre etagedækket, så det igen har samme brandtekniske egenskaber som ved opførelsen. Hvis der konstateres fejl, der stammer fra den oprindelige konstruktion, bør disse ligeledes udbedres i forbindelse med renoveringen af gennemføringerne.”
Hvem har ansvaret ved fejl?
Niklas Overgaard peger samtidig på, hvordan ansvaret i byggeriet kan falde mellem to stole, fordi byggeriets parter ofte kun tager ansvar for deres egen del:
”Hvis man skal lave en gennemføring i et etagedæk og derved opdager, at lerindskuddet ikke længere er intakt, hvem har så ansvaret for at sikre, at fejlen bliver udbedret?” spørger Niklas Overgaard og fastslår:
”Gennemføringsproducenten har fokus på gennemføringen og ikke på lerindskuddet. Og bygningsejer, der har ansvaret for brandsikkerheden i bygningen, ved måske slet ikke, at indskudsleret mangler, fordi gulvet blot genetableres efter tilføjelsen af gennemføringen. Det kan føre til etagedæk, som ikke har den rette brandmodstandsevne.”
LERDÆK – Bygbar transformation af tagrum til bolig
Projektet ’LERDÆK – Bygbar transformation af tagrum til bolig’ skal skabe et dokumentationsgrundlag for brandsikker og bæredygtig transformation af uudnyttede tagrum til boliger. En del af projektet består i at brandteste ældre etageadskillelser med træbjælkelag og lerindskud for at dokumentere de eksisterende konstruktioners brandtekniske egenskaber.
I projektet skal der også udarbejdes et eksempelkatalog, som beskriver de væsentligste brandtekniske, akustiske og miljømæssige tiltag, når tagrum skal omdannes til boliger.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), LER & LIV, LOGIK & CO., Artelia og Enemærke & Petersen og er finansieret af Grundejernes Investeringsfond, Danielsens Fond og WE BUILD DENMARK.
