
Godkendt instruktør i ”Varmt arbejde kurser”
Kursusnummer: BRO15050
Kursusbeskrivelse
Efter endt kursusforløb udstedes der et kompetencegivende instruktørcertifikat, der er gyldigt i 5 år.
Godkendte instruktører kan, i henhold til DBI-fagplanen, herefter undervise "Varmt arbejde kurser". Disse kurser giver kursisterne rettigheder til at udføre varmt arbejde i hele Norden.
Kurset skal opdateres hvert femte år og inden certifikatet udløber ellers bortfalder retten til at rekvirere de nordiske certifikater.
Målgruppe
Faglærere med instruktørcertifikat til elementær brandbekæmpelse og/eller brandinstruktører ved erhvervsskolerne, som skal undervise i "varmt arbejde"..
Kursusindhold
• Introduktion om baggrund og formål
• Gennemgang af DBI vejledning 10, del 1 og 2
• Bygningsmæssige forhold
• Aktive brandsikringsanlæg
• Opgaver
• Fagets risici og forsikringskrav, sikkerhed under slukningsøvelser
• Skriftlig multiple choice-opgave
Der opnås uddannelsesbevis til de deltagere, der har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat. Der udstedes endvidere Varmt arbejde - Instruktør certifikat, gældende i 5 år i hele Norden.
Certifikatet er gyldigt i Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvor dette kursus er påkrævet for at undervise i varmt arbejde. Kurset følger ligeledes CFPA Europe’s uddannelsesprogram og CFPA Guideline nr. 12.
Varighed
2 dage. Overnatning er ikke inkluderet.
Forudsætning
Mindst en af tre nævnte uddannelser er en forudsætning:
Faglærer på teknisk skole: skal have gennemført DBI uddannelse som instruktør i Elementær Brandbekæmpelse.
Førstehjælpsinstruktør: skal have gennemført DBI uddannelse som instruktør i Elementær Brandbekæmpelse.
Holdleder ved brandvæsnet: skal have undervisningserfaring i faget Elementær Brandbekæmpelse.
Dokumentation skal forevises ved forlangende.
Instruktører skal indgå skriftlig aftale med DBI.
Fredericia, DBI
Strevelinsvej 4, 1. sal
7000 Fredericia
Strevelinsvej 4, 1. sal
7000 Fredericia