Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret
Gå til Nyhedsoversigten

Imprægnering og anvendelsesområde er afgørende for trælamellers brandegenskaber

Udgivet: 18. juni 2024

Det er bestemt ikke ligegyldigt, om træ brandimprægneres, før eller efter det skæres op til lameller. Desuden er det materiale, som lamellerne monteres på, af afgørende betydning for lamellernes brandtekniske egenskaber. Det viser fire sammenlignende SBI-brandtests, som DBI har udført i samarbejde med Burnblock.

Gem artikel Artikel gemt

B-s1,d0! Det er den reaktion på brand-klassifikation, der typisk skal til for at opfylde brandkravene inden for de præaccepterede løsninger for indvendige og udvendige overflader – og som dermed i mange tilfælde er byggematerialers adgangsbillet til markedet.

Træprodukter vil dog ofte være D-s2,d0 iht. EU-Kommissionens beslutninger (CWFT). Det betyder, at træet kræver efterbehandling for at opnå B-s1,d0-klassifikationen – hvilket f.eks. kan være brandimprægnering.

Om træet er skåret op til lameller, før det brandimprægneres, eller det imprægneres som hele plader, er særdeles væsentligt for lamellernes brandtekniske egenskaber. Et andet forhold, som kan have stor indvirkning på testresultaterne, er de brandmæssige egenskaber af det bagvedliggende materiale – eksempelvis en akustikdug. Derfor er det vigtigt, at der ud over lamellerne også er fokus på de brandmæssige egenskaber af de resterende materialer i opbygningen.

Betydningen af brandimprægneringen og det bagvedliggende materiales brandmæssige egenskaber bekræftes af fire SBI-brandtests (Single Burning Item), som DBI har udført i samarbejde med virksomheden Burnblock. De fire tests er foretaget med en identisk geometriopbygning, men med varierende brandimprægnering og varierende bagvedliggende materiale.

De fire SBI-tests er disse:

1: B-produkt: Hver trælamel imprægneres separat, og der er fokus på det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber.

2: C-produkt: Hver trælamel imprægneres separat, men der er ikke fokus på det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber.

3: D-produkt: Træet imprægneres som hele plader og skæres efterfølgende til lameller, og der er fokus på det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber.

4: E/F-produkt: Træet imprægneres som hele plader og skæres efterfølgende til lameller, men der er ikke fokus på det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber.

Testene viser, at den konstruktion, der klarer sig bedst, er den, hvor lamellerne er imprægnerede hver for sig, og der er fokus på det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber (nr. 1). Omvendt klarer den konstruktion sig dårligst, hvor træet er imprægneret som hel plade, og det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber er vilkårlige (nr. 4).

Se film med fire sammenlignende SBI-tests

Er du i tvivl om, hvordan en B-s1,d0-beklædning brænder, og hvordan brandudviklingen er i forhold til f.eks. en D-s1,d0-beklædning? Så se filmen, som viser fire SBI-tests og forskellen mellem klassifikationerne B-E/F:

Mathias Delcomyn

Mathias Delcomyn

Reaction to Fire Engineer

Tlf.: 50 80 78 12

mrd@dbigroup.dk

Relaterede artikler

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING