Certificeret brandrådgiver
Udgivet: 9. maj 2023Få svar inden for 48 timer! Så hurtigt kan du få behandlet din ansøgning som certificeret brandrådgiver i brandklasse 2.
Nogle byggeprojekter forløber på en måde, som pludselig kræver en certificeret brandrådgiver, der måske ikke er lige ved hånden. Det behov vil DBI Certification A/S meget gerne hjælpe byggebranchen med.
Som noget nyt tilbyder DBI Certification A/S derfor nu ’fast track’-certificering til kunder, som har igangværende projekter eller opgaver, der kræver hurtig certificering i brandklasse 2.
Den ultrakorte sagsbehandlingstid er mulig, hvis du som ansøger har styr på al dokumentation, og der i forbindelse med sagsbehandlingen ikke skal rekvireres yderligere dokumentation. Samtidig skal ansøgeren være klar til at gennemføre den obligatoriske multiple choise-test på DBI Certifications adresse i Hvidovre.
Vi tæller timerne fra mandag kl. 08.00 til fredag kl. 14.00 – og starter tællingen fra det øjeblik, vi fra ansøger modtager det fyldestgørende udfyldte aftalegrundlag, som danner grundlag for ansøgningen.
Skulle vi – mod forventning – ikke lykkes med vores service inden for 48 timer, betales der normal certificeringstakst, mens du som ansøger forbliver i ’fast track’ og dermed alligevel opnår din certificering lynhurtigt.
Ansøg om certificering som brandrådgiver via DBI Certifications A/S hjemmeside HER