Krav om uddannelse og alarmer efter dødsbrand på plejehjem
Røgalarmer i stedet for termodetektorer, ABA-anlæg og sprinkleranlæg, top-brandsikrede bygninger, trænet personale og et velorganiseret system omkring ældreplejen. Det er de krav og anbefalinger, som brandeksperter og forskellige organisationer har ytret efter dødsbrand på plejecenter.
Tre mennesker døde, da der udbrød brand på Plejecenter Farsøhthus i Allingåbro på Djursland den 3. august 2018. Branden opstod i en sofa i en beboers lejlighed og bredte sig hurtigt til yderligere tre lejligheder, da beboeren åbnede døren ud til et åbent areal, hvor der stod vinduer åbne. Hvordan branden kunne sprede sig så hurtigt til lejligheder, der var designede som selvstændige brandceller, der skulle kunne modstå brand i 60 minutter, er der endnu ikke kommet noget præcist bud på. Men at ingen mennesker skal dø på den måde, er der bred enighed om blandt brandeksperter, Norddjurs Kommune, FOA og Ældre Sagen. Norddjurs Kommune, hvor branden opstod, agter derfor nu at gennemgå alle kommunale bygninger for at sikre, at der ikke er forhold, der kan udgøre en brandfare.
- Vi skal se på, hvilke materialer der er brugt i byggeriet og i indretningen på såvel skoler som plejecentre og i ældreboliger. Desuden vil vi se på, om personalet har de rigtige hjælpemidler til at mindste brandfare, og om arbejdsgangene og instrukser om evakuering er opdaterede alle steder, udtaler kommunens sundheds- og omsorgschef, Søs Fuglsang, til Ingeniøren.dk.
3 essentielle faktorer for brandsikkerhed
Ifølge direktør i DBI, Ib Bertelsen, er det en rigtig god idé. Han nævner tre aspekter, som er afgørende for brandsikkerheden i ældreplejen: nemlig bygningens brandsikring, brandsikringsanlæg, og hvordan personalet er trænet og organiseret.
»Vi skal se på, om personalet har de rigtige hjælpemidler til at mindste brandfare, og om arbejdsgangene og instrukser om evakuering er opdaterede alle steder.«
- Vi synes selvfølgelig, at der skal være lovkrav om at have røgalarmer på både eksisterende plejehjem og i nybyggerier. I dag er der kun krav om røgalarmer i nybyggerier, og det er vi ikke særligt tilfredse med. Vi anbefaler, at kommunerne får købt røgdetektorer og får dem installeret på plejehjemmene. Og hvis de så ud over personalet også alarmerede brandvæsenet ved brand, ville vi få den hurtigste reaktion, siger specialkonsulent i Ældre Sagen, Marie Lilja Jensen til Fagbladet FOA.
- Mange af plejehjemsbeboerne er sengeliggende og kan ikke selv komme ud af deres lejligheder. Bl.a. derfor skal der være de bedste alarmsystemer, supplerer FOA’s formand for Social- og Sundhedssektoren, Torben Hollmann, mens Ib Bertelsen fra DBI stemmer i:
- Der er jo tale om ældre borgere, som er i kommunens varetægt, og dem skal vi sikre bedst muligt. Derfor skal vi selvfølgelig have den hurtigste detektering, og her er røgalarmer altså bedre end termodetektorer, siger han og fortsætter:
- Halvdelen af alle dødsbrande opstår hos rygere. Men en målrettet indsats med mobile sprinkleranlæg, rygeforklæder og selvslukkende cigaretter kan minimere risikoen for, at det går så galt som i Allingåbro.
Ifølge en FOA-rundringning fra 2015 til beredskabscheferne i de 20 største kommuner havde 23% af plejecentrene termodetektorer i stedet for røgdetektorer.
Manglende brandøvelser blandt personale
FOA’s undersøgelse fra 2015 viste ligeledes, at hver syvende social- og sundhedsmedarbejder på plejecentrene aldrig havde gennemgået en brandøvelse.
- Det er da fuldstændig absurd, at man ikke giver personalet den uddannelse, der er brug for, så de er klar til at gribe hurtigt ind ved brand, siger Torben Hollmann til Fagbladet FOA.
Dødsbrande
Ifølge Beredskabsstyrelsen mister i gennemsnit 70 mennesker livet ved brand hvert år. Heraf udgør beboere på plejehjem og i ældreboliger ca. 16%.
