Rejsevejledning
Tryghed og sikkerhed på rejsen få viden og gode vaner, så du kan koncentrere dig om dit formål
Meget kan ske, når du er udsendt på forretningsrejse, men heldigvis kan du forberede rigtigt meget hjemmefra. Vi anbefaler, at du forholder dig til følgende inden afrejse: Hvordan ser destinationens risikoprofil ud? Er der nogen til at tage imod og vejlede dig, når du kommer frem? Hvilken rejsesikkerhedsløsning og -beredskab, forsikringsbetingelser har din arbejdsgiver? Hvordan håndterer du svære situationer mv. Disse
overvejelser kan styrke din awareness og sikkerhedsadfærd og give en øget følelse af tryghed. Dette kan også bidrage til, at negative konsekvenser af sikkerhedshændelser på rejsen reduceres.
I DBI har vi særlig fokus på beskyttelse af forretningskritiske og sensitive informationer under rejser, hvilket i dag er blevet afgørende for virksomheders omdømme.
Kurser til de rejsende
DBI tilbyder rådgivning og kurser om konkrete redskaber til at håndtere de mest almindelige sikkerhedssituationer, der kan opstå for de rejsende medarbejdere. Udover vores standardkursus, afholder vi firmaspecifikke kurser tilpasset din organisations behov og destinationer, som bl.a. kan omfatte følgende færdigheder: håndtering af vaccinationer, sikker indkvartering, simple risikovurderinger, stresshåndtering i tilspidsede situationer, kulturforståelse, og hvordan man håndterer dilemmaer som korruption i overensstemmelse med din organisations værdier.