Udgivet: 18.01.21
Opdateret: 11.03.21
DBI og Teknologisk Institut har undersøgt, hvad der sker med brandegenskaberne, når brandimprægneret træ, der lever op til EN 16755, udsættes for vind og vejr. Konklusionen er, at vi reelt ikke ved, hvordan brandimprægneret træ opfører sig ved brand, når det har været udsat for vejrlig i en årrække, og at standarden bør revideres kraftigt.
Træ er populært. Det naturlige udtryk er eftertragtet af arkitekter, og det er oppe i tiden at bygge med naturmaterialer. Især vinder træ indpas på udendørs beklædninger og facader. For større byggeri stilles der skærpede krav til brandklassen af det materiale, der anvendes til udvendig beklædning, og derfor behandler man beklædningstræet med forskellige malinger og imprægneringer, så det lever op til B-s1,d0. Ligesom alle andre materialer skal træet ifølge Bygningsreglementet bibeholde de samme brandegenskaber i hele bygningens levetid, som det har ved opførelsen.
- Træ består af kulstof, som kan brænde og nedbrydes over tid. Derfor skal meget træ beskyttes med brandimprægnering og mod ældning. Holdbarheden af den beskyttelse undersøges med EN 16755, som indeholder metoder for accelereret ældning. Ingen har nemlig lyst til at vente 20 år, før de kan teste produktet igen og sende det på markedet, siger forretningsleder hos Teknologisk Institut, Morten Klamer.
EN 16755 er ikke en del af den dokumentation, der kræves ifølge Bygningsreglementet, og det er dermed frivilligt at anvende den. Den benyttes til markedsføring af produkter og som dokumentation for produkters holdbarhed.
- Kan et produkt bestå en test efter den accelererede ældning, kan det ifølge standarden bevare sine brandtekniske egenskaber. Men faktisk ved vi ikke, om den accelererede ældning stemmer overens med den ældning, produktet udsættes for i virkeligheden, siger Morten Klamer.
Derfor har DBI og Teknologisk Institut undersøgt konsekvensen af ældning i træ behandlet med brandimprægnering og med eller uden maling.
- Flere af de anvendte produkter og standarden på området er nye, og projektet skulle gøre os klogere på brandimprægnering af træ og holdbarheden under danske klimaforhold, siger Martin Pauner, der er civilingeniør hos DBI.
Naturlig ældning værre end accelereret ældning
I projektet udsatte DBI og Teknologisk Institut en type brandimprægnerede profilbrædder til facadebeklædning for forskellige metoder for accelereret ældning (fra EN 16755 og EN 927-6). Der var tale om et saltbaseret imprægneringsprodukt anvendt på granbeklædning, som blev påvirket med vand, tørret og udsat for UV-lys. Noget af træet udsattes samtidig for naturlig ældning, idet det blev monteret lodret og sydvendt som en facadebeklædning udendørs i 10 måneder på forsøgsfeltet ved Teknologisk Institut i Taastrup og således udsat for vejrlig. Derefter testede man produktet for at undersøge effekten af de forskellige ældningsmetoder.
- Vi har kun arbejdet med ét produkt. Resultaterne fra de efterfølgende brandtests tyder på, at 10 måneders naturlig ældning enten svarer til eller er betydeligt værre end metoderne for accelereret ældning. Det gælder både metoder med og uden UV-stråling, uanset mængden af vand og hvor længe den accelererede ældning stod på, fortæller Martin Pauner og fortsætter:
- Det lader til, at det ikke nødvendigvis er mængden af vand, men i lige så høj grad tiden, der er afgørende for tabet af brandimprægnering. Dermed kender vi ikke den reelle levetid af brandegenskaberne for de udvendige brandimprægnerede træbeklædninger, der er opsat på byggerier i dag, selvom de lever op til EN 16755.
Forkerte fortolkninger
At standardens ældningsmetoder ikke kan sammenlignes med, hvordan træet påvirkes i virkeligheden, er ikke det eneste, projektet når frem til.
Efter den accelererede ældning kan man leve op til standarden på to måder. Enten med en SBI-test af produktet i fuld størrelse eller med en miniskalatest i Cone Calorimeter, hvor man fortolker resultaterne og på den måde får et billede af, hvordan en SBI-test ville se ud for samme produkt. Det er langt billigere end en SBI-test, og derfor vil producenter som regel vælge en test med Cone Calorimeter.
- I projektet har vi set på, hvordan man fortolker tests i Cone Calorimeter, og hvordan det samme produkt opfører sig i en SBI-test. Fortolkningen svarer ikke til virkeligheden, siger Martin Pauner og suppleres af Morten Klamer:
- Vi konstaterede, at uanset hvordan produktet var ældet, dumpede SBI-testen det hele. Intet bestod en SBI-test uanset ældningsmetode. Men i Cone Calorimeter med kriterierne i EN 16755 bestod træet, der var ældet med en af ældningsmetoderne og malet ubehandlet træ.
Man kan således ikke med den nuværende standard forudsige, hvordan et produkt vil klare sig i en SBI-test baseret på en test med Cone Calorimeter. Alligevel er det muligt at leve op til standardens krav baseret på resultaterne fra en test i Cone Calorimeter.
Uhensigtsmæssige krav i lille skala
En konkret udfordring er, at kravene til produktet ved en test i Cone Calorimeteret ikke siger tilstrækkeligt om, hvordan det samme produkt opfører sig i SBI-testen.
- Standarden er startet som en nordisk standard, der er blevet til en europæisk teknisk specifikation, som er blevet til en EN-standard. Hver gang er der blevet slækket lidt på kravene. Det betyder, at ubehandlet træ kan bestå standardens krav til flammespredning i Cone Calorimeteret, selvom ubehandlet træ er flere materialeklasser under kravet for brandimprægneret træ, siger Martin Pauner.
Produktet må efter ældning heller ikke have en THR-værdi (total heat release eller den samlede varmeudledning), der er mere end 20% højere end værdien før ældning, når det testes i Cone Calorimeter. Det er et relativt krav, og jo mere brandimprægnering produktet indeholder, desto større er risikoen for at fejle kravet efter ældning.
- Omvendt kan et produkt uden brandhæmmer nemt klare det samme krav – og sådan set få et dokument fra et prøvningsinstitut, hvor der står, at produktet efter ældning lever op til klasse B, selvom en SBI-test vil vise, at det er klasse D eller ringere, siger Martin Pauner.
Det er faktisk muligt at anvende Cone Calorimeteret til at simulere en SBI-test, men det kræver andre værktøjer.
- Vi kan se, at hvis man anvender data fra en Cone Calorimeter-test i ConeTools, som er et simuleringsprogram til at simulere SBI-resultater, giver det betydeligt mere retvisende resultater. Uden brug af simuleringsprogrammet vurderer vi, at en SBI-test er nødvendig, siger Martin Pauner.
Standard kan ikke anvendes
Konklusionen fra DBI og Teknologisk Institut er således, at den nuværende version af standarden ikke kan anvendes til at vurdere produkters holdbarhed. Ældningsmetoderne lader til at være for milde sammenlignet med virkeligheden, og standarden gør det muligt at opnå godkendelse på grundlag af tests, der reelt ikke kan bruges til at vurdere levetid eller produktets brandegenskaber.
- Baseret på projektet kan vi sige, hvilken ældning der er værst for det konkrete produkt, vi har testet. Samtidig må man sige, at den er helt gal, når ubehandlet træ kan leve op til konkrete krav i standarden. Den bør tages ud af funktion og revideres kraftigt, for der er masser af beviser for, at den ikke fungerer, siger Martin Pauner og fortsætter:
- Vi havde en idé om, at der nok ville være et problem på området, men vi vidste ikke, at det var så grelt. Situationen er nemlig den, at vi reelt ikke ved, hvordan brandegenskaberne af det træ, vi hænger op i dag, vil udvikle sig over tid, siger han.
Da der kun er tale om tests af én type af brandimprægnerede profilbrædder til facadebeklædning, siger projektet dog ikke noget om brandimprægneret træ generelt. DBI og Teknologisk Institut ønsker derfor at udføre lignende undersøgelser af andre brandimprægnerede træprodukter. De to GTS-institutter vil desuden presse på for en revision af standarden og bidrage aktivt i arbejdet. Samtidig har de taget initiativ til at drøfte sagen med andre nordiske parter og med CEN-systemet.
Problemer med EN 16755
