Boligforeninger skal have hjælp til brandsikkerheden

Det er ejerens ansvar, at en bygnings brandsikkerhed er i orden. Men er det overhovedet sandsynligt, at ejeren ved noget om brandsikkerhed eller er bevidst om sit eget ansvar? Det spørgsmål er dukket op efter storbranden i Vanløse i marts.

- I andelsboligforeninger er foreningen ejer, og det er foreningens bestyrelses ansvar at varetage den daglige drift og sikre, at bygningen er forsvarligt vedligeholdt. Dette omfatter også brandsikkerheden, siger Anne Kristensen, der er juridisk chef hos Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF).

Den samme opgave tilfalder bestyrelsen i ejerforeninger som den, hvis bygning brændte i Vanløse i foråret. Og det er svært at se, hvem ansvaret ellers skulle tilfalde, mener Ib Bertelsen, der er direktør hos DBI.

- Bygningsreglementet siger tydeligt, at det er bygningsejerens ansvar, at brandsikkerheden lever op til det sikkerhedsniveau, der var gældende, da bygningen blev taget i brug. Alternativet er, at beredskabet skal sikre, at brandsikkerheden er i orden, men det kan man jo ikke bruge offentlige ressourcer på. Så det må være ejerens ansvar. Det kan ikke være andres, fastslår han.

Gode muligheder for overblik

Selvom ansvaret utvetydigt ligger hos bestyrelsen i andels- og ejerlejligheder, er det dog ingen garanti for, at de har kompetencerne til at varetage brandsikkerheden.

- Det kan man ikke forvente – hvordan skal en bestyrelse bestående af menigmænd kunne det? Men det er op til dem at organisere, at det bliver håndteret. Som bygningsejer er der mange ting, man har ansvar for. Det er ikke gratis at eje en ejendom, og har man ikke kompetencerne til at håndtere det, må man forlade sig på hjælp udefra og hyre rådgivere. Der er gode muligheder for at få en grundig gennemgang af brandsikkerheden – også den passive brandsikring – hvis man spørger de rette folk, siger Ib Bertelsen.

Peter Lautrup, der er formand for Ejerlejlighedernes Landsforening (EJL), bakker op om den betragtning:

- Bestyrelser i ejerforeninger er ikke teknikere. Det er almindelige mennesker, der ikke har stor forstand på brandsikkerhed, og selvom de formelt har ansvaret, er de ikke altid tilstrækkeligt opmærksomme på det.

På tide med lovkrav?

Faktisk kan man i asken fra branden i Vanløse overveje, hvorvidt en gennemgang bør være et decideret lovkrav, mener Peter Lautrup.

- Vi har før set noget lignende. Der har været lovkrav om gennemgang af brandsikkerheden af udlejningsejendomme, der havde en vis alder. Det medførte bl.a., at loftsværelser blev nedlagt i nogle bygninger, og at døre fra lejligheder til opgange med glas i fik plader henover af brandhensyn. Det kan være, det er på tide med en gennemgang i samme stil, siger Peter Lautrup.

En lignende mulighed kunne være lovpligtige eftersyn hvert 10. år udført af en fagmand med dokumenterede kompetencer – lidt som man har syn på biler i dag.

- Det vil kræve de rette vilkår og regulering for at sikre tilstrækkelig kvalitet af ydelsen. Men det kunne være en mulighed for at forbedre brandsikkerheden. Spørgsmålet er blot, hvor meget mening det giver at se på den samme bygning igen og igen, medmindre der er sket ændringer. Man kunne også sige til ejerne, at det er deres ansvar, at bygningen lever op til brandsikkerheden, og at de skal få den rette rådgivning, siger Ib Bertelsen.

Information er velset

Efter branden i Vanløse har Bolig- og Planstyrelsen iværksat en informationskampagne om brandsikring af tagrum. Og mere kommunikation og oplysning bliver hilst velkommen af både EJL og ABF.

- Det vil gøre flere opmærksomme på, hvad de skal holde øje med i deres bygninger. Vi medvirker gerne til at sprede viden om brandsikkerhed, og efter branden i Vanløse oplever vi en øget interesse for brandsikkerhed fra vores medlemmer. Derfor planlægger vi også et arrangement for vores medlemmer om brandsikring til foråret, ligesom vi løbende opfordrer dem til at holde øje med, hvad der står i opgange og på trapperum, siger Anne Kristensen.