Faglederen (overmontør, montageleder, entrepriseleder, formand mv.) er bindeled mellem den certificerede person, og de personer der udfører installations- og montagearbejdet. Med sin tilstedeværelse på arbejdsstedet skal faglederen sikre, at det praktiske installations- og montagearbejde udføres i henhold til projekteringsmaterialet og intentionerne i retningslinjen for installation. Det indbefatter også at sikre, at udførelsen er faglig korrekt. Den certificerede person, faglederen og den kvalificerede montør kan være samme person.