Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Brandprøvning i den maritime sektor

DBI er et af Europas mest moderne og højteknologiske institutter inden for alle aspekter af brand og sikring. DBI udfører alle klassifikationsprøvninger iht. hele IMO 2010 FTP Coden, og som noget unikt kan DBI udstede akkrediterede bedømmelsesrapporter.

Vi hjælper vores kunder med at komme nemmere og billigere på markedet med nye produkter til den maritime sektor. DBI foretager næsten alle typer brandprøvninger af materialer, komponenter og konstruktioner til den maritime sektor. Vores kompetente eksperter har adgang til DBI’s næsten 100 års erfaring med brandprøvninger, og det garanterer  kunderne sikkerhed, tryghed og ikke mindst høj kvalitet.

DBI er med dig hele vejen – fra idé til færdigt produkt på markedet. 

Læs mere

Internationalt anerkendt inden for brandprøvning

DBI arbejder globalt, og vores prøvningsrapporter er anerkendt af bl.a. klassifikationsselskaber, Notified Bodies og US Coast Guard.

Vi er akkrediteret til brandprøvning af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) efter DS/EN ISO/IEC 17025:2017 og har mærkningstilladelse fra ILAC (International Laboratory Accreditation Cooperation).


Hurtigere og billigere på markedet

Med DBI som partner kan du forkorte udviklingsprocessen, da vores afdeling Advanced Services kan assistere med hjælp til produktudvikling med specialudviklede værktøjer til prøvning i miniskala, dataanalyse og simulering. Vores metoder giver dig større viden om dine produkter og øger chancen for at bestå en klassifikationsprøvning.

Vi gør en dyd ud af at være fleksible og altid have fokus på kundens behov. Vi tilpasser vores team til dine behov, og du får altid en personlig dialog og direkte adgang til vores erfarne ingeniører og tekniske eksperter.

Prøvninger kan efter aftale live-streames via et passwordbeskyttet link, hvis I er forhindret i at møde frem, eller flere ønsker at se med hjemmefra.

Vores rapporteringstid er under normale omstændigheder cirka 14 dage efter endt prøvning, hvis vi har modtaget den nødvendige dokumentation.

DBI’s akkrediterede bedømmelsesrapporter kan ydermere spare producenten for prøvninger og dermed give hurtigere adgang til markedet med færre udgifter.

Læs mere

DBI foretager prøvning af materialer og komponenter til den maritime sektor

DBI kan udføre en bred vifte af akkrediterede brandprøvninger af materialer, komponenter og konstruktioner til den maritime sektor. Vi kan foretage prøvning på eksempelvis følgende produkter som hjælp i produktudviklingsfasen og som klassifikationsprøvning:

Skotter • dæk • døre • vinduer • isolering • overfladematerialer • tekstiler • møbler og meget andet.

Brandmodstandsevne

I vores laboratorium for brandmodstandsevne har vi en vertikalovn og 3 kombiovne, herunder en stor multiovn med en maksimal effekt på 10 megawatt. Vi kan foretage prøvning i følgende størrelser:

Udviklingsprøvninger

  • Prøveemner på 500 x 500 mm, vertikalt og horisontalt: ISO 834 samt Hydrocarbon
  • Prøveemner op til 1,5 x 1,5 m, vertikalt og horisontalt: ISO 834


Klassifikationsprøvninger

– både ISO834 og Hydrocarbon brandkurver 

  • Vertikalt op til 3,2 x 4,5 m eller op til 5,5 x 3,0 m
  • Horisontalt op til 4,0 x 5,5 m

Med prøvning efter Hydrocarbon-brandkurven ISO 20902-1:2018, som simulerer oliebrand, der eksempelvis kan finde sted på en boreplatform, kan produkter bruges til både skibs- og offshore konstruktioner.

Reaktion på brand

I vores laboratorium for reaktion på brand kan vi udføre prøvning af materialer til den maritime sektor herunder flammespredning, ubrændbarhed, antændelighed, varmeafgivelse, brændværdi, røgudvikling og toksicitet.

Prøvning i miniskala

Vores afdeling Advanced Services har udviklet unikke prøvninger i miniskala af komponenter og materialer, som er hurtige at udføre og giver en indikation af et produkts brandtekniske egenskaber. Dermed får I som producenter, et bedre grundlag for at træffe de rette beslutninger omkring materiale- og konstruktionsvalg i løbet af produktudviklingen, hvilket øger chancen for at bestå klassifikationsprøvninger. Med DBI som samarbejdspartner får I herved mulighed for at komme hurtigere og billigere på markedet med jeres produkt.

Læs mere

Brandtest i DBI’s multiovn

DBI’s multiovn har en maksimal effekt på 10 megawatt. Det betyder, at den udover at køre den almindelige standardkurve også kan køre hydrocarbon-brandkurven.

Desuden kan ovnen håndtere storskalatests både vertikalt og horisontalt.

Hydrocarbon kurve

Adgang til markedet med klassifikationsprøvning

DBI samarbejder blandt andet med DBI Certification A/S, som er et internationalt certificeringsorgan (Notified Body) inden for blandt andet den maritime sektor og byggeindustrien. Dermed kan vi være din partner gennem hele forløbet fra idé til markedsklart produkt. 

Med en bestået klassifikationsprøvning og færdig prøvningsrapport er produktet klar til certificering og kan derefter sendes på markedet.

Prøvningsrapporter fra DBI og den efterfølgende certificering kan anvendes til Wheelmark af skibsudstyr.

Forskning og Udvikling

ELBAS

Det overordnede mål er at præsentere nye, holistiske brandstrategier for elbilbatteribrande til søs for at forhindre og håndtere en potentiel stigning i brande, da elbiler udgør en voksende del af den danske bilflåde.

Læs mere
Færge

Kontakt

Mark Lerche
Mark Lerche International Client Manager

Vil du høre mere om vores brandtest? Udfyld formularen herunder

Firma*
Navn*
E-mail*
Telefonnummer*
Jeg vil gerne vide mere om:
Kommentarer:
Kunne du tænke dig at blive kontaktet via telefon eller video i stedet for? (Ca. en halv time)
* Skal udfyldes
OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING