Informationssikkerhed
I DBI arbejder vi med informationssikkerhed med fokus på organisation, ledelse, medarbejdere og fysisk sikring.
Vi står klar til at hjælpe dig gennem hele processen, lige fra grundlæggende analyser til udvikling af strategier, politikker, planer og procedurer. Vi tilbyder også løsninger, hvor vi hjælper med implementeringen i form af træning og øvelser for at sikre, at alt forløber efter planen.
Vi er altid opdaterede med de seneste nationale og internationale trusler og risikovurderinger, især inden for cyberangreb og spionagetruslen. Vi forstår vigtigheden af at beskytte din virksomheds drift og medarbejdere mod berigelseskriminalitet og andre farer. Spionagetruslen mod Danmark er blevet mere markant, og det er afgørende for virksomheder og organisationer at være opmærksomme på denne trussel og træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre forretningskritisk information og følsomme data.
En anden vigtig grund til at fokusere på informationssikkerhed er at hindre eller stoppe planlægningen af andre former for kriminalitet, såsom tyveri eller terrorangreb. Evnen til at beskytte forretningskritiske og følsomme informationer er afgørende for virksomheders omdømme i.
Vi er eksperter i at hjælpe virksomheder med at holde sig opdaterede i forhold til nationale, regionale og internationale krav og retningslinjer, herunder EU's CER-, GDPR- og NIS2-direktiver eller ISO 27000-serien. Uanset om dit mål er at opnå certificering eller blot få afklaret dit complience-niveau og eventuelle mangler, er vi klar til at bistå dig.