Varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg bør inspiceres hvert år
Udgivet: 20. marts 2025Hvert år konstateres en række fejl på både varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg. Alligevel skal disse anlæg kun inspiceres hvert fjerde år.
Ifølge BR18 skal alle brandtekniske installationer med et personsikkerhedsmæssigt sigte inspiceres hvert år, dvs. funktionsafprøves og kontrolleres. Det gælder dog ikke varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg, som af uvisse årsager kun skal inspiceres hvert fjerde år.
»Varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysning er mindst lige så vigtige som alle andre brandtekniske installationer i forhold til personsikkerheden.«
- Varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg er mindst lige så vigtige som alle andre brandtekniske installationer i forhold til personsikkerheden. Derfor giver det ikke mening, at disse anlæg kun skal inspiceres hvert fjerde år, når alle andre brandtekniske installationer skal inspiceres hvert år. Og især da ikke, når inspektionsvirksomhederne jo konstaterer, at der findes rigtigt mange fejl og mangler på både varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg, siger Anders Frost-Jensen, direktør for Infrastruktur & Kvalitet i DBI, og fortsætter:
- Samtidig er der ingen fagtekniske krav til kvalifikationer og kompetencer til projektering og udførelse af flugtvejs- og panikbelysningsanlæg på nuværende tidspunkt. Desto vigtigere er det, at installationerne ikke kun inspiceres hvert fjerde år, siger han.
Inspektion af ufærdigt byggeri
En anden meget væsentlig årsag til, at varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg bør inspiceres hvert år, er den, at byggeriet sjældent står helt færdigt eller bygningsrettet ved førstegangsinspektionerne, som er en del af kontroldelen ifølge BR18, kapitel 30. Det betyder, at anlæggene faktisk inspiceres på et forkert grundlag, fordi forholdene efter ibrugtagning ofte ændrer på funktionaliteten af især varslingsanlæg og flugt- og panikbelysningsanlæg.
- F.eks. godkender inspektionsvirksomhederne varslingsanlæg i en tom bygning første gang, og når næste inspektion finder sted, lever varslingsanlægget slet ikke op til installationsstandarden i forhold til at kunne høre varslingssignalet, fordi der nu er indrettet med møbler og andet. Det samme gælder flugtvejs- og panikbelysning, som kan vise sig at være skjult, når først bygningen står færdig og indrettet. Derfor gør det en meget stor forskel, om der foretages inspektion et år eller hele fire år efter førstegangsinspektionen, siger Anders Frost-Jensen og tilføjer:
- Da der i mange bygninger ofte sker ændringer i forhold til indretningen, som har indflydelse på funktionsdygtigheden af anlæggene, bør der finde uvildig inspektion og kontrol sted hvert år. Hverken bygningsejer eller andre parter lader til at foretage en samlet gennemgang og afprøvning i forhold til bygningsafsnittets brandtekniske dokumentation. Så sikkerhedskrav om dette bliver forhåbentlig skrevet ind i det kommende bygningsreglement, BR28, siger han.
Der skal fravigelsesbehandling til
Anders Frost-Jensen påpeger desuden en anden meget uheldig tendens i godkendelsesprocessen af byggeri og brandsikringsanlæg:
- Da brandstrategien kan ændre sig i takt med, at byggeriet skrider frem, kan det være, at de brandsikringsanlæg, der skal godkendes til sidst, ikke længere stemmer overens med brandstrategien. I de situationer ser vi desværre, at nogle certificerede brandrådgivere blot skriver en mail om de forhold, der bør ændres i henhold til brandstrategien, siger Anders Frost-Jensen og fastslår:
- Men det er ikke godt nok. I stedet bør der laves en fravigelsesbehandling med en ordentlig beskrivelse og dokumentation, der sikrer, at der bliver taget hånd om de forhold, der ikke er i orden, siger han.
