GenDør finder genvejen til genbrug af branddøre

Mange byggevarer har potentiale til at blive genanvendt, men de møder en mur, når det handler om dokumentation for brandsikkerheden. Branddøre er ét eksempel på dette. Fra det øjeblik, nedrivningsarbejderne afmonterer en branddør i et byggeri, er den nemlig ikke længere dækket af dens oprindelige dokumentation. Det er ikke umuligt at genbruge den – det er bare uforholdsmæssigt omstændeligt og dyrt at tilvejebringe dokumentation, som en certificeret brandrådgiver vil acceptere. Desuden skal det gøres for hver eneste branddør, som skal genbruges i det nye byggeri.

- Der er flere udfordringer for genbrug af branddøre i større skala. Dels er det producenten, som ligger inde med den oprindelige dokumentation, og dels ved vi ikke, hvordan det påvirker en branddør brandsikkerhedsmæssigt at have siddet i en bygning i f.eks. 20 år. Den usikkerhed er en barriere. Så hvordan kan brandrådgiveren indarbejde genbrugsdøre i sin brandstrategi for bygningen, når genbrugsbyggemarkeder, som sælger dørene, ikke har dokumentation for dørenes brandtekniske egenskaber? Vi skal finde en alternativ dokumentationsform, som brandklasse 4-rådgivere har tillid til. Derfor skal de også inddrages i projektet, siger Christian Fundby Schou, der er leder af Advanced Product Development hos DBI.

Tjekliste og installationsmanual

GenDør-projektet er støttet af We Build Denmark og har Enemærke & Petersen, Lendager, Artelia, Genbyg samt Kilden & Hindby som partnere. Derudover deltager Artelia i projektet, som skal munde ud i en metodebeskrivelse, som består af en tjekliste til gennemgang af branddøre samt en generisk installationsmanual for genbrugte branddøre. Det vil sige en tillempet form af den monteringsvejledning, som producenter af nye branddøre skal levere sammen med en branddør.

- Tjeklisten skal kunne benyttes af både nedrivningsarbejdere og genbrugsbyggemarkeder. Tanken er, at nedrivningsarbejderne skal foretage en hurtig første screening af en branddør og afgøre, om den overhovedet er egnet til genbrug. Det kan f.eks. være at se på, om den er skadet i hjørnerne, eller bunden er savet af for at tilpasse den. Altså slitage og ændringer, som diskvalificerer den til at blive genbrugt som branddør, siger Christian Fundby Schou og fortsætter:

- Når så genbrugsbyggemarkedet får døren ind, kan de med tjeklisten i hånden lave en mere udførlig kontrol og ydermere undersøge, om dørene er blevet modificeret med f.eks. udskiftning af låsekasse eller hængsler eller eftermontering af en sparkeplade i bunden af døren. Tjeklisten kan dermed give vigtige input til brandrådgiverens risikovurdering.

Hvem skal have ansvaret?

Modificeringer og reparationer vil nemlig også dømme branddøren ude, når det gælder genbrug som branddør. Dog vil den sagtens kunne anvendes som en almindelig dør. Ifølge Christian Fundby Schou bliver det imidlertid ikke inden for rammerne af GenDør, at man forsøger at finde en løsning på den problematik. Til gengæld forholder GenDør sig til et andet relevant spørgsmål: Nemlig, hvem skal have det endelige ansvar for de genbrugte branddøre?

- Skal det være genbrugsbyggemarkeder som Genbyg, der både udfører metoden og kontrollerer resultaterne? Eller skal det være en kontrolinstans, der tjekker de udvalgte døre – f.eks. entreprenøren i sit kontrolarbejde? Uanset svaret er det afgørende, at det bliver en løsning, som accepteres af alle interessenter i branchen, understreger Christian Fundby Schou.