4 skarpe om brandtekniske bedømmelser
Udgivet: 3. juli 2024Brandtekniske bedømmelser kan være vejen frem, hvis en arkitekt eller bygherre ønsker at bygge med noget, der ligner – men ikke er – det, som er brandtestet. Funktionsleder i DBI’s brandtestafdeling Christian B. Andersen svarer her på fire spørgsmål om bedømmelser.
DBI kan lave brandtekniske bedømmelser på baggrund af brandtests med tilhørende prøvningsrapport. Hvad er en brandteknisk bedømmelse?
En bedømmelse er en brandteknisk vurdering af noget, der ikke er testet. Typisk laver DBI en bedømmelse, når kunden ønsker at ændre på en eller flere parametre af et produkt, som allerede er testet. Bedømmelsen kan give svaret på, om den ændrede bygningsdel eller materiale vil kunne leve op til den ønskede klassifikation eller de samme resultater som det brandtestede emne.
Eksempel 1: En dørproducent får lavet en brandtest af en dør, som er 2 meter høj. Nu ønsker kunden at markedsføre en variant af døren, som er 2,10 meter høj. Her vil en bedømmelse ofte kunne give svaret på, om det er inden for rammerne, eller om der skal en ny brandtest til.
Eksempel 2: En beklædningsproducent vil gerne kunne sælge sin K110-beklædning på et materiale, der har en lavere densitet end 300 kg/m3, der ellers er angivet som anvendelsesområde i klassifikationsrapporten. Her vil en bedømmelse ofte kunne give svaret på, om det er inden for rammerne, eller om der skal en ny brandtest til.
Hvordan laves en brandteknisk bedømmelse?
En bedømmelse tager altid udgangspunkt i en brandtest med en tilhørende prøvningsrapport. Det er ikke muligt at lave bedømmelser ud fra ETA’er, datablade, MK-godkendelser eller lignende, da DBI’s eksperter skal se på, hvad der rent faktisk skete under brandtesten. Prøvningsrapporter og bedømmelser er ejet af dem, der får dem udført.
Populært sagt laver bedømmeren en ’minusbunke’ og en ’plusbunke’. Hvis et produkt har bestået en given brandtest med betydelig overtid, tæller det positivt. Omvendt tæller det negativt, hvis den foreslåede ændring er en såkaldt ’ukendt variation’ – det kan f.eks. være, at man ønsker at fastholde en gipsplade med søm i stedet for skruer. Da bedømmeren ikke ud af testen kan se, hvilken betydning det har for væggens fastholdelse, tæller det i minusbunken.
Eksempel: Det er vigtigt at undersøge, hvordan døren i eksempel 1 svigtede. Hvis der var gennembrænding i toppen af døren, eller døren deformerede kraftigt under testen, vil sagsbehandleren ikke sige god for en højere dør. Men hvis den klarede 20 minutter mere end den ønskede klassifikation, og det var omkring låsekassen, at døren endte med at svigte, så går det fint an at bedømme den 10 centimeter højere dør til at opfylde den brandtekniske klassifikation.
Hvad kan man med en brandteknisk bedømmelse?
DBI’s brandlaboratorium er akkrediteret efter EN17025-standarden. Det giver sikkerhed for uvildighed, ekspertise og kompetence. Derfor kan en DBI-bedømmelse jf. vejledningen til bygningsreglementets kapitel 5, afsnit 8.7.b bruges som dokumentation for produktets specifikke egenskaber. Og dokumentationen kan bruges i alle brandklasser, også selv om det ikke leder til egentlig klassifikation af byggevaren, som der normalt kræves af dokumentation i brandklasse 2.
Eksempel: En bedømmelse kan indeholde kompenserende tiltag, som vil kunne puttes i plusbunken. Hvis døren fra eksempel 1 svigtede pga. udbøjning, ville en bedømmelse f.eks. kunne pege på, at den højere dør kan anvendes med en trepunktslås i stedet for en normal låsekasse.
Hvorfor ikke bare lave en ny brandtest?
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med en ny brandtest, da det kan vise sig, at dokumentationsgrundlaget eller kompenserende tiltag ikke kan understøtte argumentationen for den ønskede variation. Men det er en god ide at afsøge bedømmelsesmuligheden først, da en bedømmelse mange gange vil nå frem til et hurtigere og billigere resultat, der udvider anvendelsen af det enkelte produkt. En bedømmelse kan typisk laves for en fjerde- eller femtedel af, hvad en ny brandtest koster.
