Udgivet: 16.09.20
I samarbejde med Teknologisk Institut afholdt DBI den 11. september en gratis temadag om holistisk facadedesign.
Arrangementet kom vidt omkring en lang række aspekter vedr. facader, herunder bl.a.: Brand som designparameter, funktionskrav og arkitektur ved udvikling af et nyt facadesystem, holistisk tilgang til brandkrav og design af facadesystemer, træfacaders bygbarhed, træfacaders holdbarhed og levetid samt introduktion til testmetoden SP Fire 105 og udvikling af fælles facadetestmetode i EU.
Dagen sluttede med en SP Fire 105-fuldskalatest af en spireprojektfacade bestående af lameller, som var en blanding af fibergips og ikke-brandimprægneret træ.
Webinar
Pga. det reducerede forsamlingsforbud i København blev temadagen omdannet til et webinar. Det betyder, at hele arrangementet, inkl. facadetesten i DBI’s nye facadetesthal, nu kan ses eller genses online.
Vi har samlet en side med hele webinaret og de PowerPoint-slides, der blev brugt til præsentationerne.
Se webinaret og PowerPoint-slides fra temadagen
Læs mere om de nye brandtestmuligheder hos DBI
Kontakt
Har du spørgsmål til temadagen, så kontakt projektleder Anders Dragsted på tlf. 51 80 01 39.