Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret
Gå til Nyhedsoversigten

Velkommen til DBI’s nye nyhedssite om brand og sikring

Udgivet: 10. marts 2023

Løbende nyt om alle facetter af brand og sikring. Det er, hvad man finder på dette nye nyhedssite. Sitet danner rammen om et DBI-univers af aktuelle nyheder, viden, værktøjer, services og events inden for brand og sikring. Ønsker du at blive orienteret, når der er nyt inden for dine interesseområder, så tilmeld dig DBI’s nyhedsbrev.

Gem artikel Artikel gemt

DBI har i mange år udgivet fagmagasinet ’Brand & Sikring’. Med stor succes. For brugerundersøgelser viser, at folk er ualmindeligt glade for den viden, de får ved at læse magasinet, der udkommer fire gange om året.

Men nu er vi gået skridtet videre og har lanceret dette nyhedssite, som løbende leverer nyheder og viden om brand og sikring. Ligesom DBI’s magasin byder også sitet på historier om den seneste udvikling og de nyeste tendenser og teknologier inden for alle aspekter af brand og sikring. 

- Brancherne kommer til os, når de ønsker opdateret og kompetent viden om brand og sikring. Det har vi stor respekt for, så nu vil vi gerne give dem endnu bedre muligheder for at finde vigtig viden, når de har brug for den. Det ligger også i vores rolle som GTS-institut at formidle væsentlig viden inden for vores kerneområder, siger Søren Rønning, der er leder af Marketing & Kommunikation i DBI.

Fordelene ved nyhedssitet

Men hvorfor en digital platform og ikke f.eks. et udvidet trykt magasin, når nu vi gerne vil informere mere end tidligere?

- Vi ved, at folk har brug for den viden, vi udvikler og publicerer, og at de faktisk anvender den i deres arbejde. Samtidig ved vi, at der er stor interesse for at kunne tilgå vores nyheder online, siger Søren Rønning og uddyber:

- Et nyhedssite giver en lang række muligheder. Først og fremmest kan vi nu publicere nyheder, når tingene sker og dermed opnå større aktualitet i vores fortællinger. Desuden er det muligt både at gemme og dele artikler på det nye site, ligesom læserne også kan sortere i indholdet og se relaterede artikler. Herudover har vi mulighed for at benytte virkemidler som f.eks. film og lyd, siger han.

Sådan får du nyhederne

Man kan tilgå det nye nyhedssite via denne hjemmeside eller tilmelde sig DBI’s nyhedsbrev og få nyhederne direkte i sin indbakke. Tilmelder man sig nyhedsbrevet, kan man nu også vælge sine egne nyheder og modtage notifikationer om de konkrete emner, man interesserer sig for.

- Via nyhedsbrevet er man desuden blandt de første, der får invitationer til interessante kundearrangementer og DBI-events, siger Søren Rønning og fortsætter:

- På nyhedssitet kan du oprette din personlige nyhedsside med gemte artikler, og er din virksomhed DBI-medlem, kan du også logge dig ind på din virksomheds medlemsside. Samtidig finder du på hjemmesiden selvfølgelig stadig information om DBI’s produkter og serviceydelser, events, kurser og meget andet, siger han.

Brug DBI’s nyhedssite, når du ønsker brand- og sikringsnyt, der er:

  • Aktuelt og inspirerende
  • Alsidigt og kompetent
  • Muligt at tilpasse dine konkrete behov
  • Muligt at gemme
  • Let at dele
  • Samlet samme sted som værktøjer og øvrig viden om brand og sikring

DBIBrandSikring
Søren Rønning

Søren Rønning

Salgs- og marketingchef

Tlf.: 50 69 50 99

sro@brandogsikring.dk

Relaterede artikler

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING