Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret
Gå til Nyhedsoversigten

BR18 medfører konkrete krav om kontrol af brandsikkerhed

Udgivet: 15. september 2020

Med BR18 er der kommet specifikke krav til kontrol af bygningers brandsikkerhed – også for eksisterende byggeri. Det stiller krav til både antallet og dokumentationen af kontroller. Her kan Digital Egenkontrol og Brandtjek være en stor hjælp.

Gem artikel Artikel gemt
Der skal nu udføres egenkontrol på brandslukningsudstyr og brandtekniske anlæg med forskellige intervaller.

Det har længe været et krav i bygningsreglementet, at en bygning skal opretholde brandsikkerhedsniveauet i hele sin levetid. Med BR18 er det imidlertid blevet eksplicit, så der nu er konkrete krav til, hvor ofte forskellige elementer af brandsikkerheden skal kontrolleres, at dette skal dokumenteres, og at dokumentationen skal gemmes i fem år.

- Modsat andre forandringer i bygningsreglementet, der gælder for fremtidens byggeri, er dette en forandring med tilbagevirkende kraft. Derfor skal også drift, kontrol og vedligehold af eksisterende byggeri – med ganske få undtagelser – leve op til kravene i BR18, siger Brian Mailund, der er funktionsleder i DBI’s inspektionsafdeling.

Mere egenkontrol og kontrol af passiv brandsikring

De nye regler betyder bl.a., at der skal udføres egenkontrol på brandslukningsudstyr og brandtekniske anlæg med forskellige intervaller samt årlig kontrol af den passive brandsikring – som branddøre, flugtveje, brandmæssige adskillelser og gennemføringer.

- Store dele af egenkontrollen kan udføres af den driftsansvarlige, men kontrol af anlæg og passiv brandsikring kræver mere teknisk indsigt. Desuden er der kommet krav om, at medarbejdere i bygninger instrueres i, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. Det er også en omfangsrig opgave, siger Brian Mailund.

Ved brand vil forsikringsselskaberne typisk forvente, at gældende lovgivning er overholdt, herunder de nye krav om drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden.

Brandtjek

DBI tilbyder Brandtjek, hvor hele bygningens brandsikkerhed samt drift, kontrol og vedligehold kontrolleres efter de nye krav i BR18. Læs mere på: www.brandogsikring.dk

Styr på kontrollen

De nye krav kan styres med logskemaer, driftsjournaler og kvalitetsstyringssystemer. Det kan også gøres med DBI’s løsning Digital Egenkontrol, som netop er er udviklet til opgaven. Digital Egenkontrol minder den ansvarlige medarbejder om det, når tiden for kontrol nærmer sig, og værktøjet indeholder tjekskemaer, der sikrer, at de rette ting kontrolleres.

- Med en QR-kode på det, man skal kontrollere, kan man med sin smartphone få det rette skema op. Og når kontrollen er udført, bliver det automatisk arkiveret digitalt, så man slipper for metervis af ringbind. Brugerfladen er nem at anvende, og hele løsninger er meget plug-and-play, siger Brian Mailund.

Brandtjek

Herudover tilbyder DBI brandtjek, hvor hele bygningens brandsikkerhed samt drift, kontrol og vedligehold kontrolleres efter de nye krav i BR18.

- Vi kan også skræddersy mere jævnlige besøg, hvis man ikke selv har den nødvendige tekniske indsigt til at udføre de mere avancerede kontroller – f.eks. af passiv brandsikring – eller instruktion af medarbejdere, siger Brian Mailund.

DBI Egenkontrol

DBI Egenkontrol er et driftsværktøj, der kan tilpasses stort set hvilken som helst rutinepræget vedligeholdelses- eller serviceopgave. Løsningen er digital og anvendes fra smartphone eller tablet ved hjælp af QR-koder. Dermed udføres eftersyn, rapportering og arkivering i én og samme arbejdsgang. Læs mere HER

Brian Mailund
Brian Mailund Funktionsleder

Relaterede artikler

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING