Skærp dine kompetencer med et kursus
Skal du kunne fastlægge den nøjagtige årsag til en brand for at afgøre forsikringsdækning og ansvar? Eller er der mistanke om forsætlig brandstiftelse, hvor du har ansvaret for at kunne vurdere og analysere brandens mønster og eventuelle accelerators eller andre indikationer på påsat brand?
Når du arbejder med efterforskning inden for politiet, er visitator i et forsikringsselskab eller arbejder for en skadesvirksomhed, kan du komme ud for at have brug for at kunne afdække en brands arnested og årsag samt hurtigt at kunne vurdere hvornår, der er behov for en uvildig brandundersøgelse.
Du kan til hver en tid kontakte os, hvis du ønsker, at DBI skal varetage en brandundersøgelse eller rådgive i forbindelse med en given brandundersøgelse. Når du får udført en brandundersøgelse af en brandundersøger fra DBI, er du garanteret troværdig og uvildig dokumentation om en brands arnested og årsag. Det giver et solidt beslutningsgrundlag i forbindelse med f.eks. sager om regres.
Ved mere åbenlyse og mindre komplekse brande, hvor afklaring i forhold årsag og arnested ikke kræver en uvildig undersøgelse, kan du som f.eks. visitator eller efterforsker selv udføre brandundersøgelsen.
Uanset om du selv skal stå for udførelsen af en brandundersøgelse eller om du skal vurdere, om der er behov for en uvildig brandundersøgelse kræver det, at du har en grundlæggende faglig forståelse og kendskab til:
- hvordan du afdækker brandårsager
- hvordan du indsamler dokumentation og
- hvornår det vil være en fordel af få foretaget en uvildig brandundersøgelse
De kvalifikationer kan vi tilbyde dig med et brandundersøgelseskursus.
Vi har både et kursus målrettet dig, der har lidt eller ingen erfaring, et kursus til dig der har nogen eller meget erfaring og et kursus til dig, der specifikt ønsker viden om brandundersøgelser af alle typer af køretøjer (f.eks. bilbrande i brændstofbiler, el-biler og hybridbiler, herunder alt fra personbiler, til lastbiler, busser og traktorer).