De første minutter er afgørende, når der opstår en brand. Det kan have stor betydning for omfanget af branden, at én eller flere personer er i stand til at tackle situationen hurtigt og sikkert, så der ikke opstår unødig skade og panik, før professionel hjælp når frem.
På en arbejdsplads er det vigtigt, at hver medarbejder har en grundlæggende viden om brandfare på virksomheden, den daglige forebyggelse og sikkerhed, flugtveje og om slukningsmidler: hvor de er placeret og hvordan de bruges.
Formålet med kurset er at give den nødvendige faglige baggrund for at undervise i elementær brandbekæmpelse. Kurset afholdes i overensstemmelse med reglerne om førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i Grundfagsbekendtgørelsen.
Kursusmateriale
Instruktørerne får udleveret kompendium, der bl.a. indeholder krav til kursusplan, materialer der skal udleveres til kursister m.v.
DBI tilbyder kursuspakker med forlagsprodukter som er praktiske at kende til mht. det faglige indhold på kurset. Denne kan købes i DBI’s forlag.