Kronik: Opbyg kapaciteter nu og gør Danmark resilient

Af Jesper Florin, Afdelingsleder for Sikrings- og Resiliensområdet i DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Cyberangreb og nye trusler ruller ind over danske virksomheder og myndigheder som aldrig før. Krigen i Ukraine fortsætter, og Putin rasler med sablen over for NATO-medlemmer. Klimaforandringerne truer med storme og oversvømmelser, alt imens virksomheder bliver udfordret på deres forsyningskæder og produktion.

Alligevel er den typiske, danske tilgang først at reagere, når vandet fosser ind i kælderen, eller når hackerne kræver en større løsesum for at dekryptere virksomhedens data.

I den aktuelle verdenssituation er det vigtigere end nogensinde at være forberedt i stedet for at reagere på bagkant.

Øg resiliensen – slut med at reagere på bagkant
Så hvorfor er vi ikke i gang med at op- og udbygge vores kapaciteter allerede nu? Hvor hurtigt kan vi øge resiliensen – forstået som evnen til at modstå, komme sig efter eller tilpasse sig kritiske hændelser – i Danmark?

Hybride trusler, Naturkatastrofer, svigtende forsyningskæder, klimaændringer, menneskeskabte hændelser, krigshandlinger, terroranslag, pandemier og finanskrak – listen er lang. Og udfordringerne er kommet for at blive over en længere årrække.

Vi kigger vi ind i fremtid, hvor den geopolitiske situation ændrer sig hurtigere end først antaget, og hvor det medfører et behov for at investere langt hurtigere end planlagt i forsvaret. Det i sig selv giver jo også en række problemer. Har vi faktisk mulighed for at købe det nødvendige udstyr og uddanne de mennesker, som skal betjene det, og giver vores nuværende setup mulighed for at skalere forsvaret til en ny virkelighed, hvor vi inden for en kortere årrække bruger mere end 2 procent af BNP på landets forsvar?

Manglende lovgivning er et benspænd
Som jeg ser det, stiller den nye virkelighed os over for en række forskellige udfordringer, som hænger sammen på kryds og tværs, både inden for og uden for forsvaret. En særskilt udfordring er, at tilpasningen til den nye virkelighed skal understøttes af lovgivning, som i mange tilfælde ikke engang er på tegnebrættet endnu. Som borger eller erhvervsdrivende kan manglende lovgivning opleves som en af de væsentligste benspænd for at få vendt supertankeren Danmark, og manglende tilpasning af lovgivningen vil i mange situationer være den primære udfordring for samarbejde på tværs af virksomheder, sektorer og landegrænser.

Med mere end 20 års erfaring med at udvikle og implementere løsninger inden for sikkerhed, beredskabsplanlægning og Business Continuity Management (fortsat drift under og efter kriser), er det min klare anbefaling at gå i gang med det samme. Udfordringen skal løses med en risikobaseret tilgang, hvor vi starter med at definere og prioritere de kort- og langsigtede mål, for vi kan ikke bygge et multitool på et enkelt år med alle de funktioner, som vi gerne vil have i Danmark.

To do-liste for et robust Danmark
Det reelle svar på mit tidligere spørgsmål om, hvor hurtigt vi kan øge resiliensen i Danmark er nemlig, at vi taler om en tidshorisont på 5-10 år for at styrke nedenstående områder, der i mine øjne står øverst på to do-listen for at gøre Danmark mere robust:

• Genopbygning af totalforsvarsstrukturen i nye rammer, så bl.a. hybrid krigsførelse indarbejdes i hændelseshåndteringen.
• Nyt ministerium med ansvaret for national sikkerhed
• Forsvaret skal styrkes og genopbygges.
• Beredskabsstyrelsen skal tilpasse organisation og materiel i forhold til fremtidige udfordringer.
• De kommunale beredskaber skal tilpasses i forhold til de udfordringer, de skal løse.
• Virksomheder og det offentlige skal have styr på NIS2- og CER-direktiverne samt et generelt fokus på at øge lokalsamfunds resiliens
• Øget modstandskraft i forsyningssektoren mod forstyrrelser – hvad end de er menneske- eller naturskabte.
• Dansk erhvervsliv skal sikres bedre mod nedbrud i produktionen, svigtende it og svigtende forsyninger.
• Vidensinstitutionerne skal øge forskning og undervisning indenfor sikkerhed, resiliens og nye teknologiske løsninger.
• Mere åben snak og gerne konkrete anbefalinger fra myndighederne om borgernes egen modstandskraft.

Meget af ovenstående er understøttet i eksisterende lovgivning, og der er også ny lovgivning på vej, som implementerer forskellige EU-direktiver, herunderNIS2- og CER-direktiverne. Selvom implementeringen af direktiverne er blevet forsinket, bør loven være et godt grundlag for at styrke de omfattede virksomheders evne til at modstå kritiske hændelser.

Resiliens bør være et lovkrav
Hvis de statslige, regionale og kommunale enheder skal styrkes, skal vi også styrke vores erhvervsliv, som arbejder sammen med det offentlige. Det betyder, at både SMV-området og de store virksomheder skal styrkes og understøttes i at opbygge resiliens i deres hverdag. Mange mindre virksomheder har på grund af deres agilitet allerede i dag en vis grad af resiliens, men de bliver hurtigt udfordret på økonomi og timeforbrug, hvis der skal laves planer for en lang række, tænkte scenarier.

Så vi er som samfund nødt til at tage stilling til, hvad vi skal prioritere først. Hvad skal ske sideløbende med andre opgaver, og hvordan koordinerer vi indsatsen på tværs af myndigheder? Hvordan får vi virksomhederne til at opbygge eller implementere resiliens, hvis ikke vi har lovgivning som stiller krav omkring dette i fremtiden til erhvervslivet?

Mit bud er, at vi helt generelt – fx i selskabslovgivningen – stiller krav om modstandskraft eller resiliens som en del af det at drive virksomhed. Det vil bringe os et stort skridt mod et mere resilient Danmark.

Anbefaler nyt sikkerhedsministerium
Et andet godt sted at starte kunne være oprettelsen af et sikkerhedsministerium, sådan som bl.a. formanden for regeringens sikkerhedspolitiske arbejdsgruppe under ledelse af Michael Zillmer-Johns tidligere har advokeret for. Ministeriet skal varetage beskyttelsen af Danmark i forhold til samfundssikkerhed og have underliggende styrelser for de forskellige områder, der med respekt for sektoransvarsprincippet blandt andet skal sørge for koordinering, planlægning, indkøb, uddannelse, øvelser, test og tilsyn.

Der er som udgangspunkt nok at tage fat i – og tålmodighed er en svær størrelse.