Udgivet: 13.12.22
Mange installatører har hidtil anvendt DBI’s Vejledning 034 om sikkerhedsbelysning i forbindelse med installation af flugtvejs- og panikbelysningsanlæg. Nu har DBI udgivet en ny teknisk Retningslinje 234, som indeholder store dele af Vejledning 034, samtidig med at relevante minimumskrav i BR18 og de tilhørende bilag også er indarbejdet i retningslinjen. Dermed er alle krav og anbefalinger nu samlet ét sted. Desuden indeholder den nye retningslinje krav til dokumentation.
Retningslinje 234 kan benyttes som grundlag for installation og projektering af flugtvejs- og panikbelysningsanlæg – og erstatter således Vejledning 034.
Den nye retningslinje refererer på nuværende tidspunkt ikke ind til DBI’s Retningslinjer 001, 002 og 005, men refererer derimod ind til de administrative DBI Retningslinjer 004, 006 og 007. Jf. Retningslinje 004 og 005 foretages der årlig inspektion og service af flugtvejs- og panikbelysningsanlæg på lige fod med øvrige typer brandsikringsanlæg.
Da der ikke findes nogen certificeringsordning på området, kan Retningslinje 234 ligeledes anvendes som et værktøj til autoriserede el-installatører i forbindelse med projektering af flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.
Retningslinje 234 er udarbejdet i samarbejde med branchens interessenter.
Kontakt:
Claus E. Skjøth
Inspektør
20 10 90 24
ces@brandogsikring.dk
Online-kursus om Retningslinje 234
Både den 19. og 30. januar afholder DBI et online-kursus om den nye Retningslinje 234. Her gennemgås, hvilke ændringer der er foretaget fra Vejledning 034 til Retningslinje 234.