Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Ændringer i DBI’s bestyrelse

Udgivet: 14.07.22

Inden for det seneste år er der sket flere forandringer i sammensætningen af DBI’s bestyrelse. Senest er den mangeårige formand Lauritz Rasmussen trådt tilbage og er blevet erstattet af adm. direktør Johan Prior Knock. Desuden er yderligere tre nye medlemmer kommet til.

Dermed er der sikret et fortsat godt samspil af kompetencer og diversitet i bestyrelsen og en god balance mellem erhvervsliv og forskning. Se DBI’s bestyrelse her

Udvikling og vækst

DBI’s nye bestyrelsesformand, Johan Prior Knock, har mange års ledelseserfaring fra større globale produktionsvirksomheder i byggebranchen. Han tiltræder formandsposten efter 19 år som medlem af bestyrelsen, hvor han har fulgt DBI’s massive udvikling.

- Det har været en utroligt spændende rejse, ikke mindst i de senere år, hvor vi har set en betydelig vækst. Vi har for nylig investeret i både prøvnings- og kontorfaciliteter, hvilket giver os en god platform for yderligere vækst, siger Johan Prior Knock og fortsætter:

- Jeg håber at kunne bidrage til den fortsatte udvikling af DBI – inden for alle forretningsområder på både brand og sikring, i Danmark, men også gennem en øget internationalisering, siger han og nævner også den grønne omstilling, som er et fokusområde i DBI:

- Spørgsmålet er, hvordan vi bedst sætter vores helt unikke kompetencer på brand i spil og udnytter det vindue, som fremadrettet åbner sig på det grønne område.

Læs mere
OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING