Forkert brug af byggevarer underminerer brandstrategien

En branddør ankommer til brandtest. Producentens installatører monterer den nøje i den væg, den skal testes i – f.eks. med stenuld. Døren består testen, og produktet og monteringsvejledningen er klar til markedet. Døren bliver monteret i et byggeri – men der er travlt, og den bliver monteret med de forhåndenværende midler og tætnet med f.eks. en skumløsning. Monteringsvejledningen, der sikrer, at døren monteres, så den lever op til sin godkendelse, er der ingen, der kigger på.

Sådan ser virkeligheden ud i dagens Danmark. Og det er ikke kun døre, der bliver brugt på en anden måde, end de er testet og certificeret til. Brandimprægnerede træplader, der testes hele, bliver skåret op til lister. Brandskum, der er testet og godkendt til lineære sammenføjninger, bliver brugt til brandtætninger ved gennemføringer af f.eks. rør eller kabler. Døre får andre låse, som de ikke er testet med. Eksemplerne er uendelige, og konsekvensen er den samme: Man ved ikke, hvordan det pågældende byggemateriale opfører sig ved brand, eller om det overhovedet lever op til brandkravene.

Ingen kontrol eller konsekvens

Der er flere årsager til, at det er et overset område i byggeriet. For det første er der intet system til at sikre, at materialer anvendes på rette vis.

- For tekniske anlæg er der førstegangsinspektioner, når f.eks. ABA-anlæg færdigmeldes og siden inspiceres

løbende for at sikre, at de fungerer. Men der er intet system for den passive brandsikring og derfor heller ikke mulighed for sanktioner, siger Anders B. Vestergaard, der er brandteknisk rådgiver hos DBI.

Man kan heller ikke se, om et materiale er brandtestet til den pågældende anvendelse, og mange materialer bliver desuden skjult under bygningens beklædning. Efter en brand er det besværligt at bevise, at den udviklede sig pga. fejl i den passive brandsikring. Dermed er det næsten umuligt at rejse krav om regres eller anden erstatning som følge af fejlagtig brug af byggematerialer, og det reducerer den i forvejen lille opmærksomhed på området.

- Uden kontroller og uden konsekvenser glider det i baggrunden i forhold til andre opgaver, siger Anders B. Vestergaard.

Andre fokusområder

Det er i sidste ende bygherrens ansvar, at byggevarer anvendes på den rigtige måde.

- Bygherren stoler på sine rådgivere og på, at leverandører leverer de rette materialer, og at de bliver sat op på den rette måde. Det kan man ikke klandre bygherren for, siger Anders B. Vestergaard.

Både rådgivere og leverandører har imidlertid andre fokusområder. Produktleverandører spørger ikke til, hvordan produktet bliver anvendt. For dels kan han alligevel ikke styre, hvordan det anvendes, og dels vil han ikke stå i vejen for salget.

- Og rådgivernes viden om korrekt anvendelse bliver ikke efterspurgt. Det anses for nørderi, for det brænder jo alligevel ikke, og derfor er der ikke interesse for det. Gør man som rådgiver opmærksom på, at materialer bliver brugt forkert, er man en ubekvem rådgiver for bygherren. Og så bliver man skiftet ud, siger Anders B. Vestergaard.

Større skader ved brand

Den manglende fokus på korrekt anvendelse af byggematerialer gør ikke de potentielle konsekvenser mindre. For de kan have stor betydning for, hvordan en brandstrategi fungerer.

- Formålet med en brandstrategi er at tage højde for de relevante parametre og tilrettelægge en tilstrækkelig sikkerhed. Problemet opstår, hvis der udbryder brand, og materialerne ikke opfører sig, som vi forventer. Har man f.eks. en flugtvej med en beklædning på vægge og lofter, som ikke bør bidrage til branden og røgen, er det et stort problem, hvis den alligevel brænder, siger Anders B. Vestergaard.

Det kan betyde hurtigere brandspredning, varme- og røgudvikling, større værditab og i sidste ende tab af menneskeliv.

Mere direkte kontrol i fremtiden?

I fremtiden bliver certificerede brandrådgivere ansvarlige for, at brandsikringen af en bygning er udført i overensstemmelse med bygningsreglementet. Herunder at byggematerialer er brugt på den rette måde, og at den passive brandsikring lever op til kravene. Om det kommer til at betyde, at brandrådgivere vil føre et nærmere opsyn med byggeriet, må tiden vise.

- Der har været tale om, at der skal være mere direkte kontrol, men det er endnu usikkert. Hvis brandrådgiverne bliver en slags revisorer, der tjekker bilagene for, at arbejdet er udført korrekt, er der ingen forskel fra i dag. I stedet er der brug for løbende eksternt tilsyn med byggeriet. For ellers vil opgaven fortsat blive løst af parter, der har andre fokusområder i deres arbejde – som f.eks. overholdelse af budgetter, fortjeneste, osv., siger Anders B. Vestergaard of fastslår:

- Behov for et større fokus på viden om bygningsmaterialer og -dele samt den konkrete anvendelse vokser. Der skal måske stilles større krav til den dokumentation, der følger byggevaren, og der skal være en større forståelse for anvendelse og indbygning af passive bygningsdele.