Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret
Tilbage

Sporbevaring og dokumentation af brandsteder

Kursusnummer: BRO15710
På dette kursus opnår du en forståelse for, hvad et brandsted er, og hvilke typer af spor der findes. Du får et indblik i, hvordan politiet og DBI arbejder med indsamling af spor på et brandsted, og hvordan de dokumenterer sporene, så de kan anvendes i efterforskningen. Og med den viden vil du fremover være i stand til at bevæge dig rundt på et brandsted uden utilsigtet at komme til at ødelægge spor. Dokumentationen af et brandsted inkluderer bl.a. noter og fotografier. Netop fotodokumentation er et af de vigtigste redskaber til sporsikring, og du vil sandsynligvis også selv få brug for at tage billeder af brandstedet. Derfor gennemgår vi, hvordan digitale fotos anvendes til dokumentation, og hvordan du lagrer dem korrekt, så politiet eller forsikringsselskabet evt. kan benytte dem i den videre sagsbehandling og i retten. Samtidig får du både en teoretisk og praktisk gennemgang af de fotografiske grundprincipper og kameraindstillinger.

Målgruppe

Dette kursus er for dig, der fx arbejder som taksator i forsikringsbranchen eller som medarbejder i et skadeservicefirma.

Kursusindhold

Helt konkret vil du på kurset få svar på følgende spørgsmål:

  • Vigtigheden af dokumentation af brandstedet i form af f.eks. foto og 360º optagelser af hele brandstedet inden skadefølgebekæmpelse påbegyndes, herunder elektriske installationer/eltavle.
  • Indledende tolkning af brandstedet med henblik på afgrænsning af et eventuelt arnestedsområde, så muligheden for sikring af vigtige brandspor bevares af hensyn til efterfølgende brandårsagsundersøgelse.
  • Sporbevaring – afspærring af muligt arnestedsområde, vurdering af effekter med brandspor eller andre spor af efterforskningsmæssig værdi, værdiredning under hensyntagen til muligt arnestedsområde og den deraf følgende brandårsagsundersøgelse.
  • Sporsikring – vurdering af den nødvendige/rimelige indsats i forhold til sikring af effekter, sikring af effekter med brandspor samt sikring af elinstallationer.

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner, og du vil få mulighed for at inddrage dine egne praktiske erfaringer.

Når du har fuldført kurset, ved du, hvordan du færdes mest hensigtsmæssigt på et brandsted. Du vil kunne foretage en objektiv iagttagelse og beskrivelse af et brandsted, og du vil kunne anvende fotografi som dokumentation.

Varighed

1 dag.

Forudsætning

Du skal ikke have specielle faglige forudsætninger for at deltage i kurset.

Brandskolen i Korsør, RESC
Slagelse Landevej 3
4220 Korsør

PRISER

DKK 5.571,00
(medlem)
DKK 6.190,00
(ikke medlem)

Priser ekskl. moms

Dato/sted


Brandskolen i Korsør, RESC
25. juni 2025 09:00 - 16:00
8. oktober 2025 09:00 - 16:00

Sporbevaring og dokumentation af brandsteder

Jeg er i arbejde eller privatperson

Tilmeld kursus
Du vil blive sendt videre til voksenuddannelse.dk.
Hvis du køber flere kurser og produkter skal du huske at færdiggøre din bestilling i DBI’s webshop

Jeg er ledig

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os


Lonni Nejlund
Lonni Nejlund Kursuskoordinator for DBI-kurser og Skræddersyede firmakurser
OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING