DBI strategisk forskning
Brandsikkerhed ved biobaseret byggeriDBI vil gøre det nemmere at designe brandsikre bygninger med biobaserede byggevarer ved at udvikle ny viden og værktøjer til bl.a. arkitekter og ingeniører. Det skal bane vejen for, at de kan markedsføre nye ydelser, som bidrager til udbredelsen af bæredygtigt byggeri og den grønne omstilling – lokalt og internationalt.
Biobaserede byggevarer er nødvendige for at opnå mere bæredygtige bygninger og fremme den grønne omstilling i byggebranchen. Brugen af dem forudsætter imidlertid en mere kompliceret designproces, da biobaserede byggevarers brandtekniske egenskaber er meget anderledes end konventionelle mineralsk baserede byggevarers. Skal brugen af de biobaserede byggevarer udbredes, er det derfor nødvendigt med en ny tilgang til både Fire Safety Engineering (FSE) og den overordnede proces for bygningsdesign.
Ved at styrke kompetencer og værktøjer inden for FSE gør DBI det muligt at fastslå brandsikkerheden for en bygning med biobaserede byggevarer ved hjælp af modeller. Dermed kan man udføre Performance-Based Design (PBD), hvor man ved hjælp af validerede simuleringer af bygningens brandsikkerhed kan integrere innovative løsninger med henblik på at sikre det rette niveau af brandsikkerhed i den færdige bygning tidligt i designprocessen. DBI vil desuden demonstrere, hvordan PBD kan bruges til at optimere livscyklusanalyser (LCA) og omkostningsanalyser (LLC). Er brand et aktivt designparameter tidligt i processen, øges antallet af designmuligheder desuden betragteligt.
For at opnå det skal arkitekter, ingeniører, rådgivere og andre, der arbejder med bygningsdesign, bruge ny viden, værktøjer og vejledninger, og dem vil DBI udvikle. Målet er at styrke deres internationale konkurrenceevne, og at de nye værktøjer er kompatible med de eksisterende internationalt udbredte værktøjer. Det skal gøre det muligt for målgruppen at lancere ydelser, som også kan introduceres på det globale marked og dermed bidrager til udviklingen af bæredygtigt byggeri og den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
AKTIVITETS- OG NYHEDSLOG |
|
|
18. September 2024 | Artikel om 'The Status Quo of Fire Evacuation Training'. | Læs mere |
4. December 2023 | Seminar: Facadens treenighed - Udvendige beklædninger, vindspærrer og isoleringsmaterialer af biogene materialer | Læs mere |
1. December 2023 | Article published in Fire Technology: The Influence of Tolerance Gaps on the Fire Performance of Aluminium-Wood Joints. | Læs mere |
25. Oktober 2023 | Fully-developed compartment fire dynamics in large-scale mass timber compartments | Læs mere |
22. Juni 2023 | Hvordan bygger man brandsikkert med biobaserede materialer? | Læs mere |
7. Juni 2023 | Bog om stråprojekt skal inspirere til mere biogent byggeri | Læs mere |
4. Okt. 2022 | DBI-projekt om tækkede facader vinder priser i både Danmark og udlandet | Læs mere |
8. Dec. 2021
|
Webinar: Realisér dit biobaserede byggeri med brandteknisk funktionsbaseret tilgang |