Høj brandsikring af cannabis
Udgivet: 15. marts 2019Den første industrialiserede cannabisproduktion er på vej i Danmark. Den kan indeholde en række potentielle brandfarer, som man ikke kender fra anden planteavl. Spørg bare USA, hvor man har udviklet en selvstændig retningslinje for produktionsfaciliteter til cannabis.
Aspirationsanlæg, der detekterer for røg. Cannabis bliver lovligt flere og flere steder i verden. Ikke mindst i USA, hvor cannabis til rekreativ brug er lovligt i indtil videre 10 stater. Men også cannabis til medicinsk brug bliver i stigende grad legaliseret. Og herhjemme er 21 virksomheder foreløbigt blevet godkendt til at dyrke cannabis til medicinsk produktion. Legaliseringen betyder, at der kommer produktionsfaciliteter, der dyrker hampplanter i industriel skala. Men cannabisdyrkning er ikke det samme som at dyrke salat eller brøndkarse. Planterne kræver særlige omstændigheder for at vokse optimalt, og de omstændigheder medfører brandtekniske udfordringer. Derfor har man i USA udviklet en retningslinje rettet mod produktions- og ekstraktionsfaciliteter til cannabis.
- Den er interessant at skæve til, for de har i et par år haft legale produktionsfaciliteter derovre og har identificeret flere faremomenter, siger Mikael N. Gam, der er brandrådgiver hos DBI.
Varme, CO2 og alkohol
Nogle af de farer vedrører planternes behov for lys. De kræver lys i op til 18 timer i døgnet, og det skal være fuldspektret, som typisk opnås ved hjælp af glødepærer, der også udleder megen varme.
- Desuden skal der tilføres CO2 til luften for at sikre den optimale fotosyntese, hvilket betyder gasflasker, der ved brand er en risiko i sig selv. Derudover medfører anlægget risiko for lækager og kulilteforgiftning ved brand, siger Mikael N. Gam.
Hertil kommer, at planterne vokser hurtigt, og det kan besvære overblikket og sigtbarheden for beredskabet ved en slukningsindsats. Samtidig bliver planterne flyttet rundt i produktionsanlæggene alt efter deres størrelse, hvilket kan blokere adgangs- og flugtveje.
- Når stofferne i planten skal udvindes, foregår det i anlæg ved hjælp af brandfarlige stoffer som f.eks. metan, alkohol eller CO2. Desuden er produktionsfaciliteterne ofte sikrede mod tyveri og indbrud, og den beskyttelse skal indrettes til, at beredskabet kan komme hurtigt ind i tilfælde af brand, siger Mikael N. Gam.
Ikke farligere, men nyere
I Danmark er det i første omgang indholdet af bygningsreglementets område for industri og lager, der afgør, hvordan produktionsfaciliteter til cannabis skal indrettes.
- Opgaven bliver at være opmærksom på og håndtere alle de potentielle brandtekniske udfordringer. Der findes ikke én løsning, men man skal tænke grundigt over indretningen, og brandmyndighederne skal være opmærksomme på eventuelle særlige risici ved udrykning, siger Mikael N. Gam og fortsætter:
- Der er ting ved cannabisproduktionen, som medfører brandmæssige uhensigtsmæssigheder. Det er ikke som sådan farligere end så meget andet, men det er et nyt område, og derfor bør man måske tage et kig på den amerikanske retningslinje på området, siger han.
Cannabisproduktion i Danmark
I Danmark er det muligt at få tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til at producere cannabis til medicinsk brug med den såkaldte forsøgsordning. Ordningen fungerer sideløbende med, at danske læger i foreløbigt fire år (2018-2021) har mulighed for at ordinere medicinsk cannabis. 21 danske virksomheder har indtil videre fået tilladelse til at foretage dyrkning, enten på egen hånd eller i samarbejde med udenlandske virksomheder, mens ingen endnu er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til at producere produkter.
Det er primært plantens blomster, der indeholder de aktive stoffer, som kan udvindes ved ekstraktion. I Danmark er behandlingstiden kort, og det er forholdsvist hurtigt at få en tilladelse til at dyrke cannabis til medicinsk brug. Derfor er mange udenlandske virksomheder interesserede i at etablere produktion i Danmark.
